Så blev jeg ramt af livets realiteter, eller bare en mand på fuldtidsarbejde. Det har så resulteret i 14 dage med næsten ingen fitness, jeg kom lige af sted i dag til en omgang ski-træning. Det er bare ikke lige så effektivt som crossfit. Ingen kvalmegrænse blev nået.
Ellers så er dagene jo tæt belagte med arbejde og huslige opgaver, krydret med alle vores fritidsaktiviteter.
Oven i så er jeg lidt træt, det er hårdt at få nye kolleger og nye opgaver. Jeg er træt når jeg endelig rammer sofaen herhjemme.
Tanken om bil nummer to er nu ikke længere en tanke, det er en plan som skal føres ud i livet. Transport på tværs af systemet for hovedstadsområdet er bare ikke muligt og det er trættende at køre sammen. Ikke mindst fordi jeg ender med at være på arbejde i en ekstra time om dagen, da manden jo også lige skal nå sine timer. Men hvornår det lige bliver er ikke godt at vide.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar