Det nye år er vist startet, jeg er allerede en uge bagud. I hvert fald så troede jeg der var fire uger til ferien, men der er vist kun tre....
Mit nytårs-skriv som jeg troede kun lå som en kladde fordi det ikke var færdigt har jeg åbenbart udgivet.
Mest fordi jeg slet ikke kan huske hvornår jeg sidst har arbejdet SÅ meget. Næsten alle aftener sidder jeg og arbejder, mindst fra kl ca 8 til sent. Enkelte dage har jeg arbejdet næsten uafbrudt fra morgen til sen aften. Kun ½ times pause til madlavning og hurtigspisning blev det til en af dagene. Tilgengæld så har jeg haft fornøjelsen af en ghost-writer i profesional forstand. Hold da helt op et flot resultat, måske jeg skulle overveje det samme her på bloggen (så kunne det også være det kom noget på)
Jeg tog min beslutning om min jobfremtid før denne vanvittige arbejdsperiode, men den bliver kun forstærket af at det er så slemt. Yngste-pigen har flere gange ytret at jeg arbejder for meget. Det må jeg tage til mig, for ja, lige pt er det helt i skoven og det bliver også ændret. Hvad det lige ændres til må tiden (forhåbentlig snart) vise.
Ellers så går tiden med at snart-teen-pigen forbereder sig til galla-fest, med invitation af partner, fint tøj, lanciers og høje hæle. Moderen instruerede hende i at bruge hendes sunde fornuft og prøve at danse lidt rundt i skoene inden hun købte dem. Så hun kom hjem med et par, med højere hæle end nogen af mine (lidt af en bedrift skal det lige siges) 'men så er der også plateau foran, så de er slet ikke så høje!' Var svaret på mine protester. 'jeg er bare lige så fornuftig som dig, mor' var en anden af kommentarerne.
Jeg selv render rundt med en forstuvet ankel. Jeg landede simpelthen forkert efter en blokade til volley. De første par dage gjorde det meget ondt. Der rendte jeg rundt i cowboybukser og løbesko på arbejdet. Så gik jeg over til almindeligt tøj og snart-teen-pigens sneakers (hurra for samme sko-størelse) da det er netop gået op for mig at jeg ikke ejer flade sko -ud over træningsko....mine alternative sko er også blevet lystigt kommenteret de sidste par dage.
Yngste er rendt ind i noget overbelastning af hælen. Syv timers ugentlig træning er åbenbart i overkanten. Så nu står den på idræts-fys, vi håber han kan hjælpe uden at det kræver den helt store pause, ellers må hun jo vente til næste år med at komme med til konkurence.
Viser opslag med etiketten familieliv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten familieliv. Vis alle opslag
fredag den 18. januar 2013
mandag den 10. december 2012
Julerier
Er det bare mig der har supersvært ved at finde julehyggen og roen i en heftig december måned? -og tiden til at blogge?
Når jeg kigger på kalenderen så er den blokket hel ud. Jeg er ellers seriøst glad for min elektroniske familiekalender.
Siden sidst har der været julefrokost. Og jeg holder jo svært af fester. Det er også blevet bemærket i min nye afdeling. Men det er også svært at være den tilbageholdende nye kollega når man stadig er i området og derfor kender langt over halvdelen af de 150 deltagere...Hjemme klokken over fire kostede den fest en dag i sengen.
Vi har været en tur i teateret og se en vaudeville over Peters jul på frilandsmuseet. Det var ok, men så heller ikke mere.
Jeg har også nået at være syg. Det er utrolig så udmattet man kan blive af mavehalløj.
Vi har haft gæster i weekenden, til en ualmindelig vellykket menu. Laks med æble-peberrods-salat til forret, chateau briand med jordskok-kartoffelmos, marinerede bønner og løg efter denne opskrift; super super lækkert, jeg kogte bare bønnerne i fire minutter før jeg kom løgene i og gav det hele tre minutter til og så selvfølgelig pebersauce til. Desserten blev creme brulee lavet med kaffebønner (jeg elsker bare den dessert). I processen fandt jeg ud af at snart teen pigen er en haj til at brænde dem. Til creme bruleen serverede jeg en kirsebærvin fra Frederiksdal, den er lidt dyr, men mums, det er helt fantastisk og ikke så meget mormor som man skulle tro.
En hel søndag er blevet spenderet som volley-coach for snart teen pigen. Det er nu ret sjovt også selv om de en gang imellem ikke lige præsterer helt i top, der får man virkelig prøvet sine motivationsevner (eller mangel på samme) af.
Jeg sidder lige nu i min sofa efter et par timers sofa-arbejde. Jeg har nu været i den nye afdeling i lidt over to måneder (selv om den første kun var på dele-tid) og jeg er ved at få opgaverne ind under huden. Det er sværere end jeg umiddelbart havde troet at skifte. Opgaverne er sådan cirka som jeg havde forventet, måske mere enspænder/analytisk end jeg umiddelbart havde troet og jeg savner de udadvente opgaver, selv om jeg regner med at der kommer flere af dem jo mere jeg kommer ind i det, så er det måske også begrænset hvor mange jeg får af dem så længe jeg bare er i et job-swop. Men det som er så forbandet svært er ikke længere at være eksperten. Heldigvis kan jeg mærke at mine nye kolleger er begyndt at søge mig for råd og diskussioner. Men jeg savner lidt at være oraklet som alle stoler på kan sit kram. Når det er sagt så er det nu engang nok meget sundt at komme ud på lidt dybere vand en gang imellem.
Og nu skrev jeg vand. Så kan jeg også lige opdatere på hvordan det går med svømningen. For det får fremad. Wu-huuu. Jeg har sidste gang crawlet 25 meter UDEN at måtte holde pause for at trække vejret. jeg gjorde det endda tre gange (med pause imellem). Så nu kan jeg snart ikke længere kalde det for drukne-træning. Men om jeg kan lære at svømme på en enkelt sæson så jeg kan crawle i de 400 m en mini-tri kræver, det tvivler jeg stadig på.
Når jeg kigger på kalenderen så er den blokket hel ud. Jeg er ellers seriøst glad for min elektroniske familiekalender.
Siden sidst har der været julefrokost. Og jeg holder jo svært af fester. Det er også blevet bemærket i min nye afdeling. Men det er også svært at være den tilbageholdende nye kollega når man stadig er i området og derfor kender langt over halvdelen af de 150 deltagere...Hjemme klokken over fire kostede den fest en dag i sengen.
Vi har været en tur i teateret og se en vaudeville over Peters jul på frilandsmuseet. Det var ok, men så heller ikke mere.
Jeg har også nået at være syg. Det er utrolig så udmattet man kan blive af mavehalløj.
Vi har haft gæster i weekenden, til en ualmindelig vellykket menu. Laks med æble-peberrods-salat til forret, chateau briand med jordskok-kartoffelmos, marinerede bønner og løg efter denne opskrift; super super lækkert, jeg kogte bare bønnerne i fire minutter før jeg kom løgene i og gav det hele tre minutter til og så selvfølgelig pebersauce til. Desserten blev creme brulee lavet med kaffebønner (jeg elsker bare den dessert). I processen fandt jeg ud af at snart teen pigen er en haj til at brænde dem. Til creme bruleen serverede jeg en kirsebærvin fra Frederiksdal, den er lidt dyr, men mums, det er helt fantastisk og ikke så meget mormor som man skulle tro.
En hel søndag er blevet spenderet som volley-coach for snart teen pigen. Det er nu ret sjovt også selv om de en gang imellem ikke lige præsterer helt i top, der får man virkelig prøvet sine motivationsevner (eller mangel på samme) af.
Jeg sidder lige nu i min sofa efter et par timers sofa-arbejde. Jeg har nu været i den nye afdeling i lidt over to måneder (selv om den første kun var på dele-tid) og jeg er ved at få opgaverne ind under huden. Det er sværere end jeg umiddelbart havde troet at skifte. Opgaverne er sådan cirka som jeg havde forventet, måske mere enspænder/analytisk end jeg umiddelbart havde troet og jeg savner de udadvente opgaver, selv om jeg regner med at der kommer flere af dem jo mere jeg kommer ind i det, så er det måske også begrænset hvor mange jeg får af dem så længe jeg bare er i et job-swop. Men det som er så forbandet svært er ikke længere at være eksperten. Heldigvis kan jeg mærke at mine nye kolleger er begyndt at søge mig for råd og diskussioner. Men jeg savner lidt at være oraklet som alle stoler på kan sit kram. Når det er sagt så er det nu engang nok meget sundt at komme ud på lidt dybere vand en gang imellem.
Og nu skrev jeg vand. Så kan jeg også lige opdatere på hvordan det går med svømningen. For det får fremad. Wu-huuu. Jeg har sidste gang crawlet 25 meter UDEN at måtte holde pause for at trække vejret. jeg gjorde det endda tre gange (med pause imellem). Så nu kan jeg snart ikke længere kalde det for drukne-træning. Men om jeg kan lære at svømme på en enkelt sæson så jeg kan crawle i de 400 m en mini-tri kræver, det tvivler jeg stadig på.
onsdag den 21. november 2012
Glemsom
Hmm, der er måske lidt for meget fart over feltet lige pt. I hvert fald så er jeg lidt for glemsom lige pt.
Jeg glemmer min vandflaske til volley, mit sjippetov til fitness (det var nu heller ikke særlig godt selv om det var købt specielt til crossfit, det skulle være godt til double unders) Jeg glemmer mit ID kort (som også er kantinekort) -tror jeg, det viste sig at jeg havde det med i tasken. Fandt jeg ud af da jeg febrilsk ledte efter det på jakken fra dagen før.
Men ellers går det godt. Jeg drømmer utrolig meget om ny bil til foråret. Eller rettere nr to bil. Jeg er lidt rigelig længe på arbejde når manden skal nå at aflevere mig, køre 20 minutter til hans arbejde, arbejde sine 8 timer og så køre og hente mig bagefter. Det er nu lettere når man ikke er afhængig af hinanden, så den ene (læs: mig) kan køre tidligt mens manden ordner madpakker og sender unger afsted (lige nu kører vi ca samtidig og nogen gange før ungerne kører/går i skole) og så komme hjem og have lidt eftermiddag sammen med dem.
Jeg glemmer min vandflaske til volley, mit sjippetov til fitness (det var nu heller ikke særlig godt selv om det var købt specielt til crossfit, det skulle være godt til double unders) Jeg glemmer mit ID kort (som også er kantinekort) -tror jeg, det viste sig at jeg havde det med i tasken. Fandt jeg ud af da jeg febrilsk ledte efter det på jakken fra dagen før.
Men ellers går det godt. Jeg drømmer utrolig meget om ny bil til foråret. Eller rettere nr to bil. Jeg er lidt rigelig længe på arbejde når manden skal nå at aflevere mig, køre 20 minutter til hans arbejde, arbejde sine 8 timer og så køre og hente mig bagefter. Det er nu lettere når man ikke er afhængig af hinanden, så den ene (læs: mig) kan køre tidligt mens manden ordner madpakker og sender unger afsted (lige nu kører vi ca samtidig og nogen gange før ungerne kører/går i skole) og så komme hjem og have lidt eftermiddag sammen med dem.
søndag den 11. november 2012
Ramt
Så blev jeg ramt af livets realiteter, eller bare en mand på fuldtidsarbejde. Det har så resulteret i 14 dage med næsten ingen fitness, jeg kom lige af sted i dag til en omgang ski-træning. Det er bare ikke lige så effektivt som crossfit. Ingen kvalmegrænse blev nået.
Ellers så er dagene jo tæt belagte med arbejde og huslige opgaver, krydret med alle vores fritidsaktiviteter.
Oven i så er jeg lidt træt, det er hårdt at få nye kolleger og nye opgaver. Jeg er træt når jeg endelig rammer sofaen herhjemme.
Tanken om bil nummer to er nu ikke længere en tanke, det er en plan som skal føres ud i livet. Transport på tværs af systemet for hovedstadsområdet er bare ikke muligt og det er trættende at køre sammen. Ikke mindst fordi jeg ender med at være på arbejde i en ekstra time om dagen, da manden jo også lige skal nå sine timer. Men hvornår det lige bliver er ikke godt at vide.
Ellers så er dagene jo tæt belagte med arbejde og huslige opgaver, krydret med alle vores fritidsaktiviteter.
Oven i så er jeg lidt træt, det er hårdt at få nye kolleger og nye opgaver. Jeg er træt når jeg endelig rammer sofaen herhjemme.
Tanken om bil nummer to er nu ikke længere en tanke, det er en plan som skal føres ud i livet. Transport på tværs af systemet for hovedstadsområdet er bare ikke muligt og det er trættende at køre sammen. Ikke mindst fordi jeg ender med at være på arbejde i en ekstra time om dagen, da manden jo også lige skal nå sine timer. Men hvornår det lige bliver er ikke godt at vide.
onsdag den 7. november 2012
En heldig vinder?
Jeg plejer ikke at være en heldig vinder. Ikke at jeg ikke er en vinder, for jeg deltager altid for at vinde og kan måske til tider være en smule anstrengende da jeg sjældent tager konkurence let.
Men når det kommer til lodtrækninger så plejer jeg aldrig at vinde. Jeg deltager gladeligt i blogland, produktkonkurence. Men jeg vinder ikke.
Sådan set indtil i går hvor jeg vandt en ferielejlighed på arbejdet. 14 dage tæt på Venedig i en lækker stor lejlighed til næsten ingen penge. Dejligt så er ferien til næste sommer næsten på plads. Så skal vi bare have bestemt om vi skal køre eller flyve. Skal vi flyve koster det mindre end lejligheden, men så skal vi også leje bil og det koster ca det samme. Men vi får alt i alt 14 dage for lidt over det halve af hvad 14 dage på Playitas kostede denne sommer.
Så mangler det bare at jeg også vinder et værk i kunstklubben og et par millioner i lotto ;-)
Men når det kommer til lodtrækninger så plejer jeg aldrig at vinde. Jeg deltager gladeligt i blogland, produktkonkurence. Men jeg vinder ikke.
Sådan set indtil i går hvor jeg vandt en ferielejlighed på arbejdet. 14 dage tæt på Venedig i en lækker stor lejlighed til næsten ingen penge. Dejligt så er ferien til næste sommer næsten på plads. Så skal vi bare have bestemt om vi skal køre eller flyve. Skal vi flyve koster det mindre end lejligheden, men så skal vi også leje bil og det koster ca det samme. Men vi får alt i alt 14 dage for lidt over det halve af hvad 14 dage på Playitas kostede denne sommer.
Så mangler det bare at jeg også vinder et værk i kunstklubben og et par millioner i lotto ;-)
søndag den 28. oktober 2012
Forviklinger
De seneste gange jeg har været i London har jeg valgt et andet hotel en det arrangørerne anbefalede, af den simple grund at Themsen ligger imellem hotellet og arrangøren af kursus/informations dag. Så da jeg skulle bestille hotel til det kursus som jeg var på for en lille måned siden, ja så bestilte jeg igen ikke det anbefalede hotel, og selvfølgelig bestilte jeg det uden mulighed for ombooking.
Tre dage før afgang taler jeg med en kollega som også skal med. Ha -jeg skal bare ikke med båden hver morgen for jeg bor på den rigtige side, driller jeg ham i min uvidenhed (ate) men ak nemisis rammer mig da han tørt konstaterer at kurset blev afholdt på hotellet og ikke hos arrangøren....
Så meget for at være smartere end gennemsnittet. Det viste sig dog at jeg alligevel trak det længstre strå for det var på min side af Themsen at alle de gode restauranter lå.
Mandag i denne uge var en skøn morgen. Meget atypisk, for normalt er det en kamp at komme igennem morgenen første dag efter en ferie. Pigene bliver sendt af sted og jeg sætter mig ind i bilen og kører af sted. I godt humør. Halvvejs på vej til arbejdet nævner studieværten at nu er klokken tyve i ni. Jeg griner lidt af ham og tænker at han har set forkert....tænker en gang til og overvejer om vi har skiftet til normaltid i weekenden. Men ak, jeg har simpelthen ikke bare sat vækkeuret en time for sent jeg har hele morgenen hver gang jeg har set på uret, enten for mig selv eller fordi snart-teen pigen har spurgt om klokken set en time forkert.
Pigerne var lidt forudrettede da vi sås senere; mor jeg kom altså for sent i skole. Jeg kom i det mindste ikke for sent, det er en af fordelele ved at have flextid.
Tre dage før afgang taler jeg med en kollega som også skal med. Ha -jeg skal bare ikke med båden hver morgen for jeg bor på den rigtige side, driller jeg ham i min uvidenhed (ate) men ak nemisis rammer mig da han tørt konstaterer at kurset blev afholdt på hotellet og ikke hos arrangøren....
Så meget for at være smartere end gennemsnittet. Det viste sig dog at jeg alligevel trak det længstre strå for det var på min side af Themsen at alle de gode restauranter lå.
Mandag i denne uge var en skøn morgen. Meget atypisk, for normalt er det en kamp at komme igennem morgenen første dag efter en ferie. Pigene bliver sendt af sted og jeg sætter mig ind i bilen og kører af sted. I godt humør. Halvvejs på vej til arbejdet nævner studieværten at nu er klokken tyve i ni. Jeg griner lidt af ham og tænker at han har set forkert....tænker en gang til og overvejer om vi har skiftet til normaltid i weekenden. Men ak, jeg har simpelthen ikke bare sat vækkeuret en time for sent jeg har hele morgenen hver gang jeg har set på uret, enten for mig selv eller fordi snart-teen pigen har spurgt om klokken set en time forkert.
Pigerne var lidt forudrettede da vi sås senere; mor jeg kom altså for sent i skole. Jeg kom i det mindste ikke for sent, det er en af fordelele ved at have flextid.
torsdag den 25. oktober 2012
Nåårh ja
Nu kan jeg huske hvorfor den gamle blogløb ud i sandet. Så meget er der jo heller ikke at skrive om i en almindelig leverpostej-familie af en mor som hverken er politisk engageret eller indigneret.
Når man ikke er midt i en 'what am I doing with my life' krise, eller rejser verden rundt på spændende rejer (faktisk generer det mig en smule at jeg ikke skrev i 2011, mit hidtil mest rejsende år) når børnene er så store at det hele kører på skinner, kalenderen er fyldt med de sædvanlige gøremål, der ikke længere er de store opdragelsesmæssige spørgsmål ja så føles det at skrive her egentlig som dels en træningslog, dels som en; se hvor fantastisk mange spændende ting vi har tid/overskud til at lave. Hvilket jeg egentlig ikke syntes der er -tid og overskud altså.
Hele denne uge har jeg i hvert fald nærmest faldet omkuld på sofaen til en lille lur. Men jeg er heller ikke på toppen, jeg har blandt andet væske på det højre øre. Det voksne ørebarn. Jeg bruger næsespray og otovent så må vi se om det kan holde ørelægen fra døren. Faktisk holder jeg meget af at dovne og slappe af, det kan klart anbefales :-)
Men jeg kan da vise den nye elektroniske udgave af familie-kalenderen her i huset:
Når man ikke er midt i en 'what am I doing with my life' krise, eller rejser verden rundt på spændende rejer (faktisk generer det mig en smule at jeg ikke skrev i 2011, mit hidtil mest rejsende år) når børnene er så store at det hele kører på skinner, kalenderen er fyldt med de sædvanlige gøremål, der ikke længere er de store opdragelsesmæssige spørgsmål ja så føles det at skrive her egentlig som dels en træningslog, dels som en; se hvor fantastisk mange spændende ting vi har tid/overskud til at lave. Hvilket jeg egentlig ikke syntes der er -tid og overskud altså.
Hele denne uge har jeg i hvert fald nærmest faldet omkuld på sofaen til en lille lur. Men jeg er heller ikke på toppen, jeg har blandt andet væske på det højre øre. Det voksne ørebarn. Jeg bruger næsespray og otovent så må vi se om det kan holde ørelægen fra døren. Faktisk holder jeg meget af at dovne og slappe af, det kan klart anbefales :-)
Men jeg kan da vise den nye elektroniske udgave af familie-kalenderen her i huset:
Det her er næste uge. Men de gentagne ting som min lilla volley om mandagen og svømning om torsdagen, yngste-pigens gule spring tirsdag og torsdag, snart-teen-pigens volley og ridning onsdag og fredag, samt mandens blå volley om fredagen er jo altid på. Så er der de røde hele-familien arrangementer og et par andre småting på.
Men her til kan vi så lægge ridning om lørdagn og spring om søndagen for yngste, og snart-teen-pigen skal til at ride om søndagen også.
På en eller anden måde så ser programmet værrer ud på en elektronisk kalender, måske fordi vi alle står oven i hinanden. Når pigerne selv tager bussen til spring og volley og vi kun skal hente hver anden gang og især fordi der ikke længere skal hentes børn i institutioner så hænger hverdagen bare så meget bedre sammen.
Hvor meget det betyder for mig at have tid til træning, både den sjove som volley om mandagen, den hårde som crossfit som jeg tager en tirsdag eftermiddag eller onsdag morgen og svømningen (den koordinerede drukning som jeg også kalder den) som er den del af mit personlige udviklingsmål er svært at forklare.At have mig-tid på den måde er selvfølgelig en luksus, men også nærmest en nødvendighed hvis jeg ikke skal ende som en sur gammel gimpe. Det giver mig overskud til at være der for familien herhjemme og kollegerne på jobbet.
Du kan læse om at oprette google calendar her
Men ellers så overvejer jeg også denne løsning, eller noget der minder om, altså en tablet som står/hænger fremme hele tiden og som også viser billder og lyd. Det må være mit næste projekt herhjemme...
fredag den 19. oktober 2012
Efterårsferie
Et par feriedage var hvad jeg kunne bspendere i denne efterårsferie.
En smuttur til københavn så yngste-pigen kunne købe sig nogle gymnastikdragter til al den træning er det blevet til og et par middage hos henholdsvis venner og brorskabet. Afslapning med DVDer, lidt rengøring, lidt havearbejde og en tur til frisøren.
Så alt i alt er det ikke rigtig blevet til nogle aktive ture her i ferien. Ud over at pigerne var på niecetur igår.
Men vi har planlagt en klatre-tur på Kragerup Go High søndag og så overvejer vi om lørdagen skal bruges på Koldkrigsmuseet Stevnsfortet men ellers så er det jo også vigtigt at man husker at slappe af :)
**update: vi havde en dejlig tur til Kragerup, men blev hjemme lørdag hvor vi så en del EM i teamgym sammen med yngste**
En smuttur til københavn så yngste-pigen kunne købe sig nogle gymnastikdragter til al den træning er det blevet til og et par middage hos henholdsvis venner og brorskabet. Afslapning med DVDer, lidt rengøring, lidt havearbejde og en tur til frisøren.
Så alt i alt er det ikke rigtig blevet til nogle aktive ture her i ferien. Ud over at pigerne var på niecetur igår.
Men vi har planlagt en klatre-tur på Kragerup Go High søndag og så overvejer vi om lørdagen skal bruges på Koldkrigsmuseet Stevnsfortet men ellers så er det jo også vigtigt at man husker at slappe af :)
**update: vi havde en dejlig tur til Kragerup, men blev hjemme lørdag hvor vi så en del EM i teamgym sammen med yngste**
torsdag den 11. oktober 2012
Tid med det?
Så gik der tid med det, ja med hvad egentlig?
Arbejde, motion og så lige et afsnit eller to eller tre af Bones season 5. Jeg har haft lånt season 1-4 af min søde svigerinde og set dem siden vores sommerferie. Men så havde hun ikke season 5, men den kunne man få for omtrent 150 kr i London. Dejligt.
Ellers så har jeg fået overført vores familie-kalender fra papir-udgaven til en elektronisk en.
Jeg og snart teen-pigen har begge en google kalender, nu har jeg oprettet en til yngste under min egen og min mand har oprettet en, når vi så deler med hinanden (og tillader at vi kan oprette ting i hinandens) så bliver resultatet en elektronisk kalender hvor hvert familiemedlem har en farve (istedet for en søjle som i papirudgaven).
Tilgengæld så kan jeg se og oprette ting fra arbejdet, herhjemmefra, pigerne fra skolen og tingene kan overføres fra forældreintra uanset hvor man lige læser det henne, så glemmer man ikke at få det overført.
What's not to like?
Vi slipper også for at lægge fødselsdage ind mere end en gang og sparer de 80 kr en papirudgave koster.
Arbejde, motion og så lige et afsnit eller to eller tre af Bones season 5. Jeg har haft lånt season 1-4 af min søde svigerinde og set dem siden vores sommerferie. Men så havde hun ikke season 5, men den kunne man få for omtrent 150 kr i London. Dejligt.
Ellers så har jeg fået overført vores familie-kalender fra papir-udgaven til en elektronisk en.
Jeg og snart teen-pigen har begge en google kalender, nu har jeg oprettet en til yngste under min egen og min mand har oprettet en, når vi så deler med hinanden (og tillader at vi kan oprette ting i hinandens) så bliver resultatet en elektronisk kalender hvor hvert familiemedlem har en farve (istedet for en søjle som i papirudgaven).
Tilgengæld så kan jeg se og oprette ting fra arbejdet, herhjemmefra, pigerne fra skolen og tingene kan overføres fra forældreintra uanset hvor man lige læser det henne, så glemmer man ikke at få det overført.
What's not to like?
Vi slipper også for at lægge fødselsdage ind mere end en gang og sparer de 80 kr en papirudgave koster.
tirsdag den 9. oktober 2012
I overkanten
Jeg overdriver måske det der motion sådan lige for tiden.
Efter erimitageløbet søndag måtte jeg til Volley mandag for at få løsnet musklerne. I dag måtte jeg lige prøve det nye crossfit hold i fitness. I morgen står den på fodboldkamp, torsdag er svømmedag og så tror jeg jeg tager en slapper fredag (i stedet for at tage til fredags-volley) for der er volleystævne hele lørdagen, og denne gang er det mig som skal spille.
Årsagen skal ses i at jeg HAR tiden til det lige nu. Manden arbejder ikke særlig meget og når pigerne selv er afsted til deres aktiviteter så kan jeg jo lige motionere lidt....
Fredag bliver pigerne kidnappet af faster helt til søndag til frokost og i næste uge bliver de kidnappet til niece-dag med morbror og tante. Skønt for dem og skønt for far og mor.
Ellers er jeg startet på det nye job. Det er sådan lidt dobbelt, en del ting tegner rigtig godt, men mit oplæringsprogram er meget overfladisk i forhold til hvad jeg har været vant til og hvad jeg selv har praktiseret når jeg har lært nye op.
Men nu er yngste puttet og ældste er på nettet på sin macbook så jeg tror jeg checker ind på sofaen!
God tirsdag aften til dig og dine.
Efter erimitageløbet søndag måtte jeg til Volley mandag for at få løsnet musklerne. I dag måtte jeg lige prøve det nye crossfit hold i fitness. I morgen står den på fodboldkamp, torsdag er svømmedag og så tror jeg jeg tager en slapper fredag (i stedet for at tage til fredags-volley) for der er volleystævne hele lørdagen, og denne gang er det mig som skal spille.
Årsagen skal ses i at jeg HAR tiden til det lige nu. Manden arbejder ikke særlig meget og når pigerne selv er afsted til deres aktiviteter så kan jeg jo lige motionere lidt....
Fredag bliver pigerne kidnappet af faster helt til søndag til frokost og i næste uge bliver de kidnappet til niece-dag med morbror og tante. Skønt for dem og skønt for far og mor.
Ellers er jeg startet på det nye job. Det er sådan lidt dobbelt, en del ting tegner rigtig godt, men mit oplæringsprogram er meget overfladisk i forhold til hvad jeg har været vant til og hvad jeg selv har praktiseret når jeg har lært nye op.
Men nu er yngste puttet og ældste er på nettet på sin macbook så jeg tror jeg checker ind på sofaen!
God tirsdag aften til dig og dine.
søndag den 7. oktober 2012
Weekend
Jeg har seriøst trætte ben idag. Er i det hele taget meget meget træt.
Hele eftermiddagen til først ud på aftenen i går var jeg teen volley coach. Spændende men også trættende.
Det var fantastisk at opleve pigerne blive bedre som dagen gik. Fokus på spillet blev bedre, og så kom der mere kampgejst. Men jeg skulle lige finde ud af hvor meget der skulle skrues på knapperne. På et tidspunkt hvor spillet blev lidt for hektisk gik de nærmest i stå efter en time-out. Men det var svært at stå på sidelinien og kigge på. Hvert slag tog jeg nærmest i tankerne og især den sidste kamp om trediepladsen var medrivende. Stemmen led også overlast -der er meget larm i sådan en hal med fire fem kampe kørende hele tiden.
I dag skulle jeg så løbe de famøse 13.3 km i bakket tærren. Det gik faktisk rigtig godt. Det var ikke nær så slemt som jeg havde frygtet kun de sidste tre hundrede meter op af bakke var slemme at komme igennem. Jeg var kun nede og gå ved første vanddepot efter fire km ellers løb jeg hele vejen. Ret sejt efter kun seks-syv træninger i år (inklusive to 5 km løb). Jeg havde håbet på en tid mellem 1 time og 12 og en time og 15 minutter, men det var måske en smule optimistisk, dog er min hurtigste 5 km tid i år 25½ minut så helt ude i skoven var det måske ikke. Jeg endte da også på 1 time og 13 minutter rent. Mellemtiden på 10 km siger 54:48 også pænt hvis jeg selv skal sige det. Bagefter havde jeg det også som om jeg svævede, men kun i kort tid, så kom smerten og trætheden i benene.
Så det er med god samvittighed at jeg nu checker ind på sofaen.
Hele eftermiddagen til først ud på aftenen i går var jeg teen volley coach. Spændende men også trættende.
Det var fantastisk at opleve pigerne blive bedre som dagen gik. Fokus på spillet blev bedre, og så kom der mere kampgejst. Men jeg skulle lige finde ud af hvor meget der skulle skrues på knapperne. På et tidspunkt hvor spillet blev lidt for hektisk gik de nærmest i stå efter en time-out. Men det var svært at stå på sidelinien og kigge på. Hvert slag tog jeg nærmest i tankerne og især den sidste kamp om trediepladsen var medrivende. Stemmen led også overlast -der er meget larm i sådan en hal med fire fem kampe kørende hele tiden.
I dag skulle jeg så løbe de famøse 13.3 km i bakket tærren. Det gik faktisk rigtig godt. Det var ikke nær så slemt som jeg havde frygtet kun de sidste tre hundrede meter op af bakke var slemme at komme igennem. Jeg var kun nede og gå ved første vanddepot efter fire km ellers løb jeg hele vejen. Ret sejt efter kun seks-syv træninger i år (inklusive to 5 km løb). Jeg havde håbet på en tid mellem 1 time og 12 og en time og 15 minutter, men det var måske en smule optimistisk, dog er min hurtigste 5 km tid i år 25½ minut så helt ude i skoven var det måske ikke. Jeg endte da også på 1 time og 13 minutter rent. Mellemtiden på 10 km siger 54:48 også pænt hvis jeg selv skal sige det. Bagefter havde jeg det også som om jeg svævede, men kun i kort tid, så kom smerten og trætheden i benene.
Så det er med god samvittighed at jeg nu checker ind på sofaen.
søndag den 30. september 2012
Griseløb
Pigerne og jeg har løbet griseløb her til formiddag. Det er så hyggeligt et løb og lige i vores baghave, eller i hvert fald tæt på. Vi plejer som regel at være med enten til forårs-udgaven eller efterårs udgaven.
Jeg havde egentlig kun meldt snart-teen-pigen og jeg til da yngste aldrig har været super glad for at løbe. Men hun mente at hun kunne sagtens løbe den alene, da hun jo godt ved at vi andre er hurtigere. Da hun så fandt ud af at en klassekammerat skulle med, så kunne hun jo løbe med ham.
Så vi var hele tre deltagere fra vores lille familie.
Snart teen-pigen fik en tid på 24 ½ minut, moderen på 25 ½, disse to tider må siges at være godkendt da vi stort set ikke har trænet i år. Siden DHL har jeg løbet een gang og været syg, snart-teen pigen har løbet et DHL mere og trænet to gange siden. Jeg hostede da også en del og måtte derfor ned at gå omkring de tre kilometer. Jeg er kun et halvt minut fra min hurtigste tid, mens snart-teen-pigen to minutter fra hurtigste tid.
Yngste-pigen kom ind på knap 34 minutter på hendes første fem kilometer nogensiden. De løber ikke mere end 3½ på skolen, så det må også siges at være godkendt.
Løbeskoene er nu pakket ned, forhåbentlig kan jeg nå en tur rundt i Londons gader, men jeg kan se at kursus-programmet er ret tæt, så måske bliver dette en af de få gange hvor jeg slæber dem med til ingen verdens nytte...
Jeg havde egentlig kun meldt snart-teen-pigen og jeg til da yngste aldrig har været super glad for at løbe. Men hun mente at hun kunne sagtens løbe den alene, da hun jo godt ved at vi andre er hurtigere. Da hun så fandt ud af at en klassekammerat skulle med, så kunne hun jo løbe med ham.
Så vi var hele tre deltagere fra vores lille familie.
Snart teen-pigen fik en tid på 24 ½ minut, moderen på 25 ½, disse to tider må siges at være godkendt da vi stort set ikke har trænet i år. Siden DHL har jeg løbet een gang og været syg, snart-teen pigen har løbet et DHL mere og trænet to gange siden. Jeg hostede da også en del og måtte derfor ned at gå omkring de tre kilometer. Jeg er kun et halvt minut fra min hurtigste tid, mens snart-teen-pigen to minutter fra hurtigste tid.
Yngste-pigen kom ind på knap 34 minutter på hendes første fem kilometer nogensiden. De løber ikke mere end 3½ på skolen, så det må også siges at være godkendt.
Løbeskoene er nu pakket ned, forhåbentlig kan jeg nå en tur rundt i Londons gader, men jeg kan se at kursus-programmet er ret tæt, så måske bliver dette en af de få gange hvor jeg slæber dem med til ingen verdens nytte...
onsdag den 26. september 2012
Travl tid
Det bliver nogle sene dage på job for tiden. Det er påkrævet at blive sent i disse dage og det bliver lige så slemt i ugen inden efterårsferien.
Det er nu også OK, sålænge det kun er i disse korte perioder, men alligevel er det lidt trættende. Samtidig prøver jeg at afslutte så mange ting som muligt så jeg kan slippe det gamle job fredag og starte det nye når jeg kommer retur fra kursus.
Jeg får ikke lov til at slippe det helt før efter den første måned og det giver en lidt blandet opstart, men jeg håber det går.
Det gør så også at jeg ikke ser så meget til pigerne, når jeg endelig kommer hjem så er de af sted til deres aktiviteter eller hos venner eller også kommer jeg så sent hjem at de er på vej i seng. Men det efterlader så heller ikke så meget tid til mig selv og bloggen her.
Det eneste som sådan set også er sket siden jeg rejste mig fra mit sygeleje er job og en smule motion. Jeg kunne så konstatere til crossfit her til morgen af det er lige i overkanten, jeg blev helt svimmel, måske en enkelt løbetur havde været bedre.
Det er nu også OK, sålænge det kun er i disse korte perioder, men alligevel er det lidt trættende. Samtidig prøver jeg at afslutte så mange ting som muligt så jeg kan slippe det gamle job fredag og starte det nye når jeg kommer retur fra kursus.
Jeg får ikke lov til at slippe det helt før efter den første måned og det giver en lidt blandet opstart, men jeg håber det går.
Det gør så også at jeg ikke ser så meget til pigerne, når jeg endelig kommer hjem så er de af sted til deres aktiviteter eller hos venner eller også kommer jeg så sent hjem at de er på vej i seng. Men det efterlader så heller ikke så meget tid til mig selv og bloggen her.
Det eneste som sådan set også er sket siden jeg rejste mig fra mit sygeleje er job og en smule motion. Jeg kunne så konstatere til crossfit her til morgen af det er lige i overkanten, jeg blev helt svimmel, måske en enkelt løbetur havde været bedre.
fredag den 21. september 2012
stille fredag aften
Yngste-pigen er på træningsweekend med gymnastikholdet. Hun og et par kilo lasagne eller tre blev smidt af i eftermiddags. Det bliver garanteret en hyggelig weekend. Selvom moderen syntes at det der smidighedstræning snart går til yderligheder (eller også er det fordi jeg stive løbe/fodbold-menneske bare skal lade være med at sammenligne med mig selv).
Snart teen-pigen er til 7. klassernes fest på ungdomsklubben. Hun stak af med en pose tøj og tre kilo make-up før aftensmaden. Det der især undrer mig her er hvordan det kan være at jeg der lignede en (blå) panda i den alder nu har en datter som forstår at bruge tøj og make-up på en måde så hun ligner en million!!?!
Jeg selv sidder og overvejer om jeg skal se en film til fra filmstriben. Jeg er nu ved at være en smule mæt af alle de film -og en smule rastløs. Jeg overvejer om jeg er frisk nok til fitness imorgen, det er jeg nok ikke, men alligevel... jeg har kun spillet en enkelt fodboldkamp hele denne uge.
Snart teen-pigen er til 7. klassernes fest på ungdomsklubben. Hun stak af med en pose tøj og tre kilo make-up før aftensmaden. Det der især undrer mig her er hvordan det kan være at jeg der lignede en (blå) panda i den alder nu har en datter som forstår at bruge tøj og make-up på en måde så hun ligner en million!!?!
Jeg selv sidder og overvejer om jeg skal se en film til fra filmstriben. Jeg er nu ved at være en smule mæt af alle de film -og en smule rastløs. Jeg overvejer om jeg er frisk nok til fitness imorgen, det er jeg nok ikke, men alligevel... jeg har kun spillet en enkelt fodboldkamp hele denne uge.
søndag den 16. september 2012
solrig sensommerdag
Sikke en dejlig dag. Vi sov længe alle sammen. Klokken halv ti, stod jeg op og satte på morgenbordet til en rigtig søndagsmorgenmad; ud over de sædvanlige youghurter og havre&rugfras kommer der kaffe, boller, ost, honning, nutella, juice og friske appelsiner og grapefrugter på bordet.
Mens vi sad og spiste talte vi om dagens muligheder. Fordi yngste skal til gymnastik klokken to giver det lidt færrer udflugtsmuligheder. Men vi blev hurtigt enige om arbejdermuseet, selv om det ikke er på vores 'ting vi har lyst til at lave' liste.
Vi kom af sted og nød alle udstillingen, ungerne elskede børneudstillingen hvor man må lege og pille ved alting. Selv manden fik ikke alt for meget næseblod over 'propagandaen' (måske fordi han ikke var inde og se Stauning udstillingen?).
Cafe og Ølhalle var fuldt booket, så vi kunne ikke tage frokosten der. I stedet var vi nede forbi torvehallerne. Et dyrt men dejligt bekendtskab. Først en runde rundt. Det kostede kun en pakke nyristede kaffebønner og to poser nødder. Så var det tid til frokost.
Det smarte ved torvehallerne er at man kan købe maden forskellige steder når man er en kræsen familie som vores. Så det blev til tapas, sandwiches, brød, parmesan-ost og rosmarin-fritter med trøffelmayo fra tre forskellige steder.
Det var så godt at vi tilsidst var nød til at smutte for at nå at aflevere yngste til gymnastikken.
Snart-teen pigen blev smidt af hos en veninde på vej hjem.
Så har det været have-tid. Græsset blev slået af robotten men jeg gik og klippede og bandt op. Jeg kunne tage to store buketter georginer og da jeg i forvejen har en på bordet smuttede jeg lige over til mor med den ene. Hun gav en kop kaffe som tak.
Den anden buket tror jeg bliver til en veninde som jeg lige skal forbi i aften. Aftensmaden bliver vist bare lidt brød efter at både morgenmad og frokost var af de størrer.
Ellers så skal jeg have lavet to-go grød-blanding klart til ugens mellemmåltider for hele familien, kogt pasta så der hurtigt kan laves pasta-salat til madpakkerne og sikre at der er både laks og grove tortillas til den stores wrap-madpakke-mad. På den måde kan næste uges madpakker forhåbentlig blive spændende nok til at de bliver spist.
Opskriften på to-go grød var en jeg fandt i et I Form blad. Blandingen består af havregryn, chiafrø, hakkede mandler, tørret frugt (her er favoritten blåbær men rosiner er et mere budget venlig udgave), stevia-sukker/sødemiddel og citronskal og kanel som smagsgivere. Det er chiafrøene som gør udslaget. Når jeg har lavet en stor portion blanding så får pigerne og jeg en lille bøtte med som der så kan hældes en kopfuld kogende vand på. Havregrynene svulmer lidt op, men bliver ikke rigtig til grød, chiafrøene derimod klistre det hele sammen ret hurtigt så efter et minut eller to kan det røres sammen til en god grød som smager dejligt. Jeg laver det af 200 g havregryn, 4 spiseskefulde af hver ingrediens, skallen af en citron og en teskefuld eller to af kanelet.
Indtil videre har det kun kunne holde en halv uge, så jeg overvejer at fordoble portionen.
Mens vi sad og spiste talte vi om dagens muligheder. Fordi yngste skal til gymnastik klokken to giver det lidt færrer udflugtsmuligheder. Men vi blev hurtigt enige om arbejdermuseet, selv om det ikke er på vores 'ting vi har lyst til at lave' liste.
Vi kom af sted og nød alle udstillingen, ungerne elskede børneudstillingen hvor man må lege og pille ved alting. Selv manden fik ikke alt for meget næseblod over 'propagandaen' (måske fordi han ikke var inde og se Stauning udstillingen?).
Cafe og Ølhalle var fuldt booket, så vi kunne ikke tage frokosten der. I stedet var vi nede forbi torvehallerne. Et dyrt men dejligt bekendtskab. Først en runde rundt. Det kostede kun en pakke nyristede kaffebønner og to poser nødder. Så var det tid til frokost.
Det smarte ved torvehallerne er at man kan købe maden forskellige steder når man er en kræsen familie som vores. Så det blev til tapas, sandwiches, brød, parmesan-ost og rosmarin-fritter med trøffelmayo fra tre forskellige steder.
Det var så godt at vi tilsidst var nød til at smutte for at nå at aflevere yngste til gymnastikken.
Snart-teen pigen blev smidt af hos en veninde på vej hjem.
Så har det været have-tid. Græsset blev slået af robotten men jeg gik og klippede og bandt op. Jeg kunne tage to store buketter georginer og da jeg i forvejen har en på bordet smuttede jeg lige over til mor med den ene. Hun gav en kop kaffe som tak.
Den anden buket tror jeg bliver til en veninde som jeg lige skal forbi i aften. Aftensmaden bliver vist bare lidt brød efter at både morgenmad og frokost var af de størrer.
Ellers så skal jeg have lavet to-go grød-blanding klart til ugens mellemmåltider for hele familien, kogt pasta så der hurtigt kan laves pasta-salat til madpakkerne og sikre at der er både laks og grove tortillas til den stores wrap-madpakke-mad. På den måde kan næste uges madpakker forhåbentlig blive spændende nok til at de bliver spist.
Opskriften på to-go grød var en jeg fandt i et I Form blad. Blandingen består af havregryn, chiafrø, hakkede mandler, tørret frugt (her er favoritten blåbær men rosiner er et mere budget venlig udgave), stevia-sukker/sødemiddel og citronskal og kanel som smagsgivere. Det er chiafrøene som gør udslaget. Når jeg har lavet en stor portion blanding så får pigerne og jeg en lille bøtte med som der så kan hældes en kopfuld kogende vand på. Havregrynene svulmer lidt op, men bliver ikke rigtig til grød, chiafrøene derimod klistre det hele sammen ret hurtigt så efter et minut eller to kan det røres sammen til en god grød som smager dejligt. Jeg laver det af 200 g havregryn, 4 spiseskefulde af hver ingrediens, skallen af en citron og en teskefuld eller to af kanelet.
Indtil videre har det kun kunne holde en halv uge, så jeg overvejer at fordoble portionen.
torsdag den 13. september 2012
Hverdagen i trædemøllen
Jeg ville egentlig skrive et indlæg igår og ville bare lige finde et enkelt indlæg fra min gamle blog at linke til. og så gik hele aftenen med at læse 2007 og 2008 næsten helt igennem, uden at jeg fik skrevet noget. Midt i alt tilbageblikket kom jeg også fra hvad det præcis var jeg søgte. Men jeg fik perspektiveret min nuværende trædemølle med den daværende, det var vist også noget af det jeg søgte, men det enkelte indlæg fra dengang som skulle belyse det fandt jeg aldrig, selv om jeg syntes at kunne huske overskriften.
Dagene i denne uge er gået med trædemøllen; op, arbejde, hjem, mad, i seng. Mandag er jo min volleydag, tirsdag var yngstepigen til springgymnastik onsdag snart-teen-pigen til volley og yngste hos en kammerat så manden og jeg smuttede i byen og spise efter arbejde.
Noget af det som er anderledes nu i forhold til dengang er selvfølgelig at jeg holder meget af mit job. Når man bruger så mange timer på jobbet, så er det vigtigt at man har det godt og sjovt på arbejdet. Noget andet er at børnene er blevet størrer, så jeg (vi) hænger ikke længere i den samme klokke-snor, pigerne går selv hjem, ofte har de fritidsaktiviteter. Derudover har vi stort fokus på at lave ting sammen og hver for sig som vi holder af og syntes er sjove. Vi har indført en 'ting vi gerne vil lave' tavle på køleskabet hvor alle kan smide en post-it op med ønsker til aktiviteter, som vi så prøver at få lagt i kalenderen med jævne mellemrum. Lige pt hænger der et ønske fra yngste om at komme til byen og købe tøj med mor, et familie ønske om at komme til Kragerup gods og klatre (igen), tur til nationalmuseet og tur til stevnsfortet. Det tager nogen gange lidt tid før vi får ført det ud i livet, men det giver et fokus på at huske de ting vi syntes er sjove.
I dag er jeg hjemme, snart-teen-pigen har ondt i halsen og feber, yngste skal til spring igen.
Hun er til træning 7½ time om ugen. Plus alt det hun træner selv herhjemme. Både håndstand, vejrmølle og araberspring laver hun så snart hun kan, og så træner hun ikke blot rytmeserien men også enkelte momenter til serien og smidighed. Tænk at vi har været bekymret for om hun havde fokus nok da hun var mindre. Men når det er lysten som driver det så går det jo lettere.
På arbejdet er det nu snart ved at gå op for mig at jeg skal skifte mine ualmindelig søde kolleger ud med nogle nye. De kan jo også sagtens være søde, men jeg kommer nu til at savne de nuværende. Heldigvis skal jeg jo så ikke så langt væk. Kun en etage. Men jeg kommer til at savne at grine helt så meget, næsten hele dagen og at kaste med stress-bolde efter hinanden og hvad vi ellers finder på af skøre ting.
Men samtidig så bliver det også så godt at få nye arbejdsopgaver.
Dagene i denne uge er gået med trædemøllen; op, arbejde, hjem, mad, i seng. Mandag er jo min volleydag, tirsdag var yngstepigen til springgymnastik onsdag snart-teen-pigen til volley og yngste hos en kammerat så manden og jeg smuttede i byen og spise efter arbejde.
Noget af det som er anderledes nu i forhold til dengang er selvfølgelig at jeg holder meget af mit job. Når man bruger så mange timer på jobbet, så er det vigtigt at man har det godt og sjovt på arbejdet. Noget andet er at børnene er blevet størrer, så jeg (vi) hænger ikke længere i den samme klokke-snor, pigerne går selv hjem, ofte har de fritidsaktiviteter. Derudover har vi stort fokus på at lave ting sammen og hver for sig som vi holder af og syntes er sjove. Vi har indført en 'ting vi gerne vil lave' tavle på køleskabet hvor alle kan smide en post-it op med ønsker til aktiviteter, som vi så prøver at få lagt i kalenderen med jævne mellemrum. Lige pt hænger der et ønske fra yngste om at komme til byen og købe tøj med mor, et familie ønske om at komme til Kragerup gods og klatre (igen), tur til nationalmuseet og tur til stevnsfortet. Det tager nogen gange lidt tid før vi får ført det ud i livet, men det giver et fokus på at huske de ting vi syntes er sjove.
I dag er jeg hjemme, snart-teen-pigen har ondt i halsen og feber, yngste skal til spring igen.
Hun er til træning 7½ time om ugen. Plus alt det hun træner selv herhjemme. Både håndstand, vejrmølle og araberspring laver hun så snart hun kan, og så træner hun ikke blot rytmeserien men også enkelte momenter til serien og smidighed. Tænk at vi har været bekymret for om hun havde fokus nok da hun var mindre. Men når det er lysten som driver det så går det jo lettere.
På arbejdet er det nu snart ved at gå op for mig at jeg skal skifte mine ualmindelig søde kolleger ud med nogle nye. De kan jo også sagtens være søde, men jeg kommer nu til at savne de nuværende. Heldigvis skal jeg jo så ikke så langt væk. Kun en etage. Men jeg kommer til at savne at grine helt så meget, næsten hele dagen og at kaste med stress-bolde efter hinanden og hvad vi ellers finder på af skøre ting.
Men samtidig så bliver det også så godt at få nye arbejdsopgaver.
onsdag den 5. september 2012
Opsamling
Jeg er allerede igen begyndt at tænke i blog-indlæg. Vinkler historien i mit hovede og tænker den må jeg lægge op. Men når jeg så er ved en computer kan jeg ved gud ikke huske det. Blank. Måske var det derfor jeg holdt så lang en pause?
Nå men så må det blive en opremsning af de seneste dage, krydret med en enkelt historie eller to om yngste-pigen, dem kan jeg trods alt godt huske.
Lørdag var en dag på langs, tømmermandsramt var jeg. Men da vi var alene hjemme måtte vi ud at spise om aftenen og hvordan jeg lige der syntes at 'fruit de mer' lød supergodt ved jeg ikke rigtig, men jeg kan afsløre at østers, havsnegle og små og store muslinger ikke går så godt til tømmermænd. Tilgengæld så kan jomfruhummer og rejer med mayonnaise lige gå. Og jeg fik da taget livet af næsten en hel creme brulee.
Søndag gik med arbejdsdag på skolen.
Mandag med en smule hygge med familien, lidt sang med pigerne; jeg har fanget mig en myg. Vi prøvede at synge kanon men det gik ikke helt. Da jeg så er ved at få sportstøjet på, mens yngste er på vej i seng kommer hun og klapper mig på maven: du har en tønde fuld af fedt! udbryder hun. Nu syntes jeg snart at de sandheder fra børn og fulde folk er nok.
Så var det tid til volley sent mandag. Det er muligt at smutte klokken 22, men det sjoveste spil er altid til sidst (når dem som ikke gidder spille ½ time mere er smuttet) så det blev sent.
Tirsdag stod den på seminardag med arbejdet. En lang dag med foredrag i mange timer, men også god mad og godt selskab.
I aften mens snart-teen-pigen var til volley smuttede jeg til en enkelt fodboldkamp. Jeg skulle egentlig ikke have været med, da der er for meget på programmet i denne uge. Men ellers havde der været en spiller for lidt, så det var en for holdet. Vi vandt da også 3-1. Jeg spillede så sweeper, ikke lige yndlingspositionen, men vores foretrukne havde meldt afbud.
I morgen aften står den for første gang på svømning, jeg er lidt spændt.
Men inden jeg slutter for i aften og går i brædderne efter to dage i træk til midnat vil jeg lige fortælle om min entrepanante yngste datter.
Hun går jo på en mindre privatskole, men søger i området og via fritidsinteresser mange venner rundt omkring. Hun var så i mandags forbi den stores klub for at låne hendes nøgler da yngste var kommet af sted uden og det er samme sted som mange af kvarterets børn går.
Så i dag på vej hjem hvor hun meget belejligt havde glemt sine nøgler igen smutter hun derind. Spørger en voksen om hvem hun skal snakke med og bliver henvist til lederen som står for 3. klasses SFO/klubben. Hun får lov til at prøve og spørger om prisen og kommer så hjem og fortæller det hele og argumenterer godt for at der skal hun gå nu. Jeg tror lige vi klapper hesten en månedstid endnu, men ellers så får hun lov hvis interessen fortsætter. Sådan et initiativ skal da (på et tidspunkt) belønnes.
Nå men så må det blive en opremsning af de seneste dage, krydret med en enkelt historie eller to om yngste-pigen, dem kan jeg trods alt godt huske.
Lørdag var en dag på langs, tømmermandsramt var jeg. Men da vi var alene hjemme måtte vi ud at spise om aftenen og hvordan jeg lige der syntes at 'fruit de mer' lød supergodt ved jeg ikke rigtig, men jeg kan afsløre at østers, havsnegle og små og store muslinger ikke går så godt til tømmermænd. Tilgengæld så kan jomfruhummer og rejer med mayonnaise lige gå. Og jeg fik da taget livet af næsten en hel creme brulee.
Søndag gik med arbejdsdag på skolen.
Mandag med en smule hygge med familien, lidt sang med pigerne; jeg har fanget mig en myg. Vi prøvede at synge kanon men det gik ikke helt. Da jeg så er ved at få sportstøjet på, mens yngste er på vej i seng kommer hun og klapper mig på maven: du har en tønde fuld af fedt! udbryder hun. Nu syntes jeg snart at de sandheder fra børn og fulde folk er nok.
Så var det tid til volley sent mandag. Det er muligt at smutte klokken 22, men det sjoveste spil er altid til sidst (når dem som ikke gidder spille ½ time mere er smuttet) så det blev sent.
Tirsdag stod den på seminardag med arbejdet. En lang dag med foredrag i mange timer, men også god mad og godt selskab.
I aften mens snart-teen-pigen var til volley smuttede jeg til en enkelt fodboldkamp. Jeg skulle egentlig ikke have været med, da der er for meget på programmet i denne uge. Men ellers havde der været en spiller for lidt, så det var en for holdet. Vi vandt da også 3-1. Jeg spillede så sweeper, ikke lige yndlingspositionen, men vores foretrukne havde meldt afbud.
I morgen aften står den for første gang på svømning, jeg er lidt spændt.
Men inden jeg slutter for i aften og går i brædderne efter to dage i træk til midnat vil jeg lige fortælle om min entrepanante yngste datter.
Hun går jo på en mindre privatskole, men søger i området og via fritidsinteresser mange venner rundt omkring. Hun var så i mandags forbi den stores klub for at låne hendes nøgler da yngste var kommet af sted uden og det er samme sted som mange af kvarterets børn går.
Så i dag på vej hjem hvor hun meget belejligt havde glemt sine nøgler igen smutter hun derind. Spørger en voksen om hvem hun skal snakke med og bliver henvist til lederen som står for 3. klasses SFO/klubben. Hun får lov til at prøve og spørger om prisen og kommer så hjem og fortæller det hele og argumenterer godt for at der skal hun gå nu. Jeg tror lige vi klapper hesten en månedstid endnu, men ellers så får hun lov hvis interessen fortsætter. Sådan et initiativ skal da (på et tidspunkt) belønnes.
søndag den 2. september 2012
Arbejdsdag på skolen
Se det er jo eget valg at vælge en privatskole som kræver man er tilstede et par weekenddage om året. Alligelvel må jeg nu erkende at det er hårdt at tage sådan en hel søndag hvor man arbejder hele dagen. Det er hyggeligt og alt det der, men lige nu mangler jeg en dag til at flade ud.
Ikke at jeg ikke fladede ud i går, for det endte med at jeg tog til firma-tam-tam fredag og kom sent (eller tidligt hvis man regner i lørdag) hjem så hele lørdagen blev brugt på langs med at have ondt af mig selv. Kun afbrudt at tur på pizzaria til cola, burger og pommes.
Men dagens arbejde må så også tælle bare en smule med i fitness regnskabet, der er blevet gået mange mange skridt og slæbt mange mange ting -også tunge ting.
Nu er det nået til det tidspunkt på søndagen hvor man klamrer sig en smule til at det stadig er weekend. Imorgen truer endnu en uge, heldigvis fuldt af sjov og spændende ting. Men alligevel en uge hvor tiden er knap når alting skal nåes-og det skal det jo.
Ikke at jeg ikke fladede ud i går, for det endte med at jeg tog til firma-tam-tam fredag og kom sent (eller tidligt hvis man regner i lørdag) hjem så hele lørdagen blev brugt på langs med at have ondt af mig selv. Kun afbrudt at tur på pizzaria til cola, burger og pommes.
Men dagens arbejde må så også tælle bare en smule med i fitness regnskabet, der er blevet gået mange mange skridt og slæbt mange mange ting -også tunge ting.
Nu er det nået til det tidspunkt på søndagen hvor man klamrer sig en smule til at det stadig er weekend. Imorgen truer endnu en uge, heldigvis fuldt af sjov og spændende ting. Men alligevel en uge hvor tiden er knap når alting skal nåes-og det skal det jo.
fredag den 31. august 2012
De bliver jo størrer
Dette skulle egentlig være en 'Arrrg jeg er for træt til at tage til firmafest i aften' tirade. Yngste-pigen har hostet hele natten og min lænd klager over at have sovet på pigeværelset på en ikke alt for komfortabel madras.
Men så kom jeg til at læse med hos Frederikke og man forundres over at vi til snart alle tider bliver overraskede over hvor store de bliver de unger.
snart-teen-pigen går i 7. har fysik og kemi (moderen elsker at lave hendes lektier---øhhm host -hjælpe med lektierne) er blevet en kvinde (!), shopper mere tøj end jeg osv. Til forældremøderne diskuteres alkoholpolitik og andre 'spændende' ting.
Men sjovt nok, så er det mest yngste jeg freaker over, ligesom Frederikke. Hun går i 3. klasse. Tager selv bussen til gymnastik, går selv hjem fra skole og på en eller anden måde så sker det så ubemærket. Når den store tager skridt i selvstændighedens retning så er man meget fokuseret på det, mens den lille bare glider ind i det, sådan næsten af sig selv.
Men hvordan det lykkes dem at blive så store uden at jeg bliver ældre, det må være det ultimative spørgsmål....
Tilbage til firmafesten: Det er faktisk for stor en fest til at det bliver rigtig sjov, og man kunne jo tage til volley og få rørt sig selv og ryggen lidt istedet....meeen jeg er jo glad for fester.....vi må se hvad det ender med.
Men så kom jeg til at læse med hos Frederikke og man forundres over at vi til snart alle tider bliver overraskede over hvor store de bliver de unger.
snart-teen-pigen går i 7. har fysik og kemi (moderen elsker at lave hendes lektier---øhhm host -hjælpe med lektierne) er blevet en kvinde (!), shopper mere tøj end jeg osv. Til forældremøderne diskuteres alkoholpolitik og andre 'spændende' ting.
Men sjovt nok, så er det mest yngste jeg freaker over, ligesom Frederikke. Hun går i 3. klasse. Tager selv bussen til gymnastik, går selv hjem fra skole og på en eller anden måde så sker det så ubemærket. Når den store tager skridt i selvstændighedens retning så er man meget fokuseret på det, mens den lille bare glider ind i det, sådan næsten af sig selv.
Men hvordan det lykkes dem at blive så store uden at jeg bliver ældre, det må være det ultimative spørgsmål....
Tilbage til firmafesten: Det er faktisk for stor en fest til at det bliver rigtig sjov, og man kunne jo tage til volley og få rørt sig selv og ryggen lidt istedet....meeen jeg er jo glad for fester.....vi må se hvad det ender med.
tirsdag den 28. august 2012
Forældremøder
December har sine juleafslutninger, juni alle sine sæson-/skole-/ferieafslutninger og august har alle forældre- og opstartsmøder.
Sikke travlt det er. I år er også særlig slem fordi alting starter samtidig med skolestarten.
Men en ting er i hvert fald sikkert. Det kan godt være at yngstes gymnastik ikke har kamp hver weekend, men tilgengæld så træner de tre gange om ugen og så kommer der i alt fem weekender med enten træning eller konkurence og derudover kommer opvisningerne -så det bliver travlt alligevel.
Men som opfølger på mit tidligere indlæg kan jeg kune sige: at svømme! I hvert fald er jeg tilmeldt nu, så tror jeg jeg prøver kvindetri i brøndby først, så kan jeg tage 400:18:4 i amager strandpark til næste efterår. Selvfølgelig såfremt jeg altså lærer at svømme. Det kommer jo ikke af at man melder sig til et hold og køber en badedragt (Dang -det havde ellers været smart)
Snart-teen-pigen har bagt cookies i dag, uhmmm, men jeg fik kun lov til at smage en. Resten skal deles ud i klassen imorgen. Men på plussiden så ved jeg når vi når vores tur på kagelisten så kan jeg sætte hende til det!
Ellers så har jeg løbet DHL. Ikke noget fantastisk løb, eller der er jo ikke individuelle tider, så jeg ved det selvfølgelig ikke helt præcist. Men hyggeligt som altid, selv om det er lidt for stort til at være et godt løb og jeg er hos et lidt for stort firma til at arrangementet er sådan rigtig hyggeligt.
Sikke travlt det er. I år er også særlig slem fordi alting starter samtidig med skolestarten.
Men en ting er i hvert fald sikkert. Det kan godt være at yngstes gymnastik ikke har kamp hver weekend, men tilgengæld så træner de tre gange om ugen og så kommer der i alt fem weekender med enten træning eller konkurence og derudover kommer opvisningerne -så det bliver travlt alligevel.
Men som opfølger på mit tidligere indlæg kan jeg kune sige: at svømme! I hvert fald er jeg tilmeldt nu, så tror jeg jeg prøver kvindetri i brøndby først, så kan jeg tage 400:18:4 i amager strandpark til næste efterår. Selvfølgelig såfremt jeg altså lærer at svømme. Det kommer jo ikke af at man melder sig til et hold og køber en badedragt (Dang -det havde ellers været smart)
Snart-teen-pigen har bagt cookies i dag, uhmmm, men jeg fik kun lov til at smage en. Resten skal deles ud i klassen imorgen. Men på plussiden så ved jeg når vi når vores tur på kagelisten så kan jeg sætte hende til det!
Ellers så har jeg løbet DHL. Ikke noget fantastisk løb, eller der er jo ikke individuelle tider, så jeg ved det selvfølgelig ikke helt præcist. Men hyggeligt som altid, selv om det er lidt for stort til at være et godt løb og jeg er hos et lidt for stort firma til at arrangementet er sådan rigtig hyggeligt.
Abonner på:
Opslag (Atom)