torsdag den 13. september 2012

Hverdagen i trædemøllen

Jeg ville egentlig skrive et indlæg igår og ville bare lige finde et enkelt indlæg fra min gamle blog at linke til. og så gik hele aftenen med at læse 2007 og 2008 næsten helt igennem, uden at jeg fik skrevet noget. Midt i alt tilbageblikket kom jeg også fra hvad det præcis var jeg søgte. Men jeg fik perspektiveret min nuværende trædemølle med den daværende, det var vist også noget af det jeg søgte, men det enkelte indlæg fra dengang som skulle belyse det fandt jeg aldrig, selv om jeg syntes at kunne huske overskriften.

Dagene i denne uge er gået med trædemøllen; op, arbejde, hjem, mad, i seng. Mandag er jo min volleydag, tirsdag var yngstepigen til springgymnastik onsdag snart-teen-pigen til volley og yngste hos en kammerat så manden og jeg smuttede i byen og spise efter arbejde.

Noget af det som er anderledes nu i forhold til dengang er selvfølgelig at jeg holder meget af mit job. Når man bruger så mange timer på jobbet, så er det vigtigt at man har det godt og sjovt på arbejdet. Noget andet er at børnene er blevet størrer, så jeg (vi) hænger ikke længere i den samme klokke-snor, pigerne går selv hjem, ofte har de fritidsaktiviteter. Derudover har vi stort fokus på at lave ting sammen og hver for sig som vi holder af og syntes er sjove. Vi har indført en  'ting vi gerne vil lave' tavle på køleskabet hvor alle kan smide en post-it op med ønsker til aktiviteter, som vi så prøver at få lagt i kalenderen med jævne mellemrum. Lige pt hænger der et ønske fra yngste om at komme til byen og købe tøj med mor, et familie ønske om at komme til Kragerup gods og klatre (igen), tur til nationalmuseet og tur til stevnsfortet. Det tager nogen gange lidt tid før vi får ført det ud i livet, men det giver et fokus på at huske de ting vi syntes er sjove.

I dag er jeg hjemme, snart-teen-pigen har ondt i halsen og feber, yngste skal til spring igen.

Hun er til træning 7½ time om ugen. Plus alt det hun træner selv herhjemme. Både håndstand, vejrmølle og araberspring laver hun så snart hun kan, og så træner hun ikke blot rytmeserien men også enkelte momenter til serien og smidighed. Tænk at vi har været bekymret for om hun havde fokus nok da hun var mindre. Men når det er lysten som driver det så går det jo lettere.

På arbejdet er det nu snart ved at gå op for mig at jeg skal skifte mine ualmindelig søde kolleger ud med nogle nye. De kan jo også sagtens være søde, men jeg kommer nu til at savne de nuværende. Heldigvis skal jeg jo så ikke så langt væk. Kun en etage. Men jeg kommer til at savne at grine helt så meget, næsten hele dagen og at kaste med stress-bolde efter hinanden og hvad vi ellers finder på af skøre ting.

Men samtidig så bliver det også godt at få nye arbejdsopgaver.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar