søndag den 2. september 2012

Arbejdsdag på skolen

Se det er jo eget valg at vælge en privatskole som kræver man er tilstede et par weekenddage om året. Alligelvel må jeg nu erkende at det er hårdt at tage sådan en hel søndag hvor man arbejder hele dagen. Det er hyggeligt og alt det der, men lige nu mangler jeg en dag til at flade ud.

Ikke at jeg ikke fladede ud i går, for det endte med at jeg tog til firma-tam-tam fredag og kom sent (eller tidligt hvis man regner i lørdag) hjem så hele lørdagen blev brugt på langs med at have ondt af mig selv. Kun afbrudt at tur på pizzaria til cola, burger og pommes.

Men dagens arbejde må så også tælle bare en smule med i fitness regnskabet, der er blevet gået mange mange skridt og slæbt mange mange ting -også tunge ting.

Nu er det nået til det tidspunkt på søndagen hvor man klamrer sig en smule til at det stadig er weekend. Imorgen truer endnu en uge, heldigvis fuldt af sjov og spændende ting. Men alligevel en uge hvor tiden er knap når alting skal nåes-og det skal det jo.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar