ikke om motion

Nu virker det het som en træningsdagbog og det skal det som sådan ikke være, den seneste uge har bare været tætpakket med motion, (her søndag blev det til en lille hurtig tur på knap 4 km på tyve minutter med snart-teen-pigen).

Et stress-session i denne uge gjorde mig lidt opmærksom på at jeg bruger motion til at lette stress-følelsen, og at jeg måske kan bruge det som en indikator på hvor travlt jeg egentlig har det. Jo mere stresset jeg bliver jo mere søger jeg motionen. Sådan approximeret da. For man kan jo også have så travlt at der ikke er tid til motion. Men det som stresser mig mest er nu ikke at have travlt, det er manglende resultater. Derfor stresser det mig også lige pt at det projekt jeg arbejder på står i stampe. Ikke at det er noget jeg kan gøre noget ved, leverandøren lover og lover og vi tester når det kommer ind af døren og det står lige skralt til...hver gang.

Nå uanset, så er jeg ude af afdelingen fra den første. Men skal stadig arbejde på projektet ½ tid den første måned og så slippe det hen ad vejen. Jeg håber det bliver hurtigere snarere end senere. Nu har jeg været i firmaet og området i lidt over fire år, i fire forskellige stillinger. Eneste forskel er nu at jeg selv aktivt har søgt en anden afdeling (inden for samme område), de andre gange er jeg enten blevet forfremmet eller er blevet omplaceret i en reorganisering. Så jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå. Hvis ikke det går så er jeg tilbage i egen stilling igen næste efterår, da jeg 'bare' fylder et barselsvikariat ud.

Jeg stod ellers med det ene ben på vej væk, men en mavefornemmelse fik mig til at takke nej til et job som på papiret så fantastisk ud. Jeg kan stadig ikke forklare hvad det var som virkede forkert. Men jeg lyttede til den der underlige rumlen og valgte den interne mulighed. Tilgengæld så havde jeg helt sluppet det her projekt hvis alså jeg var stukket, det kan godt irritere mig lige nu, hvor endnu en uge med test står for døren. Groundhog day, plejer jeg at kalde det, og min kollega mener at vores dag er kedeligere end i filmen..