snooork

Jeg er en anelse træt her efter tre meget lange kursus-dage. Lagt oven i er så at jeg tilsyneladende har svært ved at sove på hotel. Det må være noget nyt. Det er jo ikke så forfærdelig mange år siden at det at skulle rejse og dermed sove på hotel var en speciel fornøjelse. Når nu man havde unger som ikke sov igennem så var det jo skønt at sove på hotel.

Men nu har jeg åbenbart nået den alder hvor hotel-sovning giver problemer. I hvert fald har jeg sovet dårligt.

Måske det har noget med mad-indtaget at gøre. For det er stort. Morgenmad, morgenbær + smootie og kaffe til at starte kurset på. Så formiddagskaffe med en blinis og en muffin, så tre retters frokost, så en eftermiddags profitterolles og/eller andre kager til kaffen og så et lille restaurant besøg til aften...

Indtil videre har jeg været på Italiensk restaurant, Jamies Italian (også italiensk men måske knap så autentisk, lidt mere poleret), Indisk (recomended by Michelin -kan også anbefales af mig) og så en pub idag, en moderne udgave med moderne engelsk køkken (og en flirtende betjening: I LOOOOOVE it)

I det mindste så har jeg tyve minutters gang hver morgen og aften og så fik jeg puttet omkring 7 km løb ind her til morgen -hvad andet kan man lave når man er vågnet tidligt...?

Sidste dag i afdelingen

Det var sidste dag i den gamle afdeling idag. Godt nok skal jeg (i første omgang) kun være i den nye afdeling i 10 måneder og så tilbage igen. Job swop, som de kalder det. Men man ved jo aldrig hvad der sker om jeg får lyst og lov til at blive (eller om jeg bare gerne vil tilbage igen bagefter).

Men jeg endte i hvert fald med at bliver sentimental idag, selv om det ikke var alle kollegerne som blev det.

Jeg skal selvfølgelig også kun een etage væk, og bliver i samme område, men alligevel skal jeg skifte mine dejlige kolleger ud med nogle nye. Og det er altså sørgeligt -syntes jeg.

Alle mine ting ligger lige nu i to flyttekasser, de er ikke flyttet op i den nye afdeling endnu, for jeg ved ikke hvor jeg skal sidde. Jeg skal på kursus hele næste uge, og de ved endnu ikke helt hvor jeg skal sidde i den nye afdeling. Men samtidig bliver der plads til min vikar, når nu mine ting er pakkede.

Stadig skal jeg jo arbejde på et projekt for den gamle afdeling hele oktober måned, så jeg kommer til at se lidt til et par af kollegerne.

Travl tid

Det bliver nogle sene dage på job for tiden. Det er påkrævet at blive sent i disse dage og det bliver lige så slemt i ugen inden efterårsferien.

Det er nu også OK, sålænge det kun er i disse korte perioder, men alligevel er det lidt trættende. Samtidig prøver jeg at afslutte så mange ting som muligt så jeg kan slippe det gamle job fredag og starte det nye når jeg kommer retur fra kursus.

Jeg får ikke lov til at slippe det helt før efter den første måned og det giver en lidt blandet opstart, men jeg håber det går.

Det gør så også at jeg ikke ser så meget til pigerne, når jeg endelig kommer hjem så er de af sted til deres aktiviteter eller hos venner eller også kommer jeg så sent hjem at de er på vej i seng. Men det efterlader så heller ikke så meget tid til mig selv og bloggen her.

Det eneste som sådan set også er sket siden jeg rejste mig fra mit sygeleje er job og en smule motion. Jeg kunne så konstatere til crossfit her til morgen af det er lige i overkanten, jeg blev helt svimmel, måske en enkelt løbetur havde været bedre.

ikke om motion

Nu virker det het som en træningsdagbog og det skal det som sådan ikke være, den seneste uge har bare været tætpakket med motion, (her søndag blev det til en lille hurtig tur på knap 4 km på tyve minutter med snart-teen-pigen).

Et stress-session i denne uge gjorde mig lidt opmærksom på at jeg bruger motion til at lette stress-følelsen, og at jeg måske kan bruge det som en indikator på hvor travlt jeg egentlig har det. Jo mere stresset jeg bliver jo mere søger jeg motionen. Sådan approximeret da. For man kan jo også have så travlt at der ikke er tid til motion. Men det som stresser mig mest er nu ikke at have travlt, det er manglende resultater. Derfor stresser det mig også lige pt at det projekt jeg arbejder på står i stampe. Ikke at det er noget jeg kan gøre noget ved, leverandøren lover og lover og vi tester når det kommer ind af døren og det står lige skralt til...hver gang.

Nå uanset, så er jeg ude af afdelingen fra den første. Men skal stadig arbejde på projektet ½ tid den første måned og så slippe det hen ad vejen. Jeg håber det bliver hurtigere snarere end senere. Nu har jeg været i firmaet og området i lidt over fire år, i fire forskellige stillinger. Eneste forskel er nu at jeg selv aktivt har søgt en anden afdeling (inden for samme område), de andre gange er jeg enten blevet forfremmet eller er blevet omplaceret i en reorganisering. Så jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå. Hvis ikke det går så er jeg tilbage i egen stilling igen næste efterår, da jeg 'bare' fylder et barselsvikariat ud.

Jeg stod ellers med det ene ben på vej væk, men en mavefornemmelse fik mig til at takke nej til et job som på papiret så fantastisk ud. Jeg kan stadig ikke forklare hvad det var som virkede forkert. Men jeg lyttede til den der underlige rumlen og valgte den interne mulighed. Tilgengæld så havde jeg helt sluppet det her projekt hvis alså jeg var stukket, det kan godt irritere mig lige nu, hvor endnu en uge med test står for døren. Groundhog day, plejer jeg at kalde det, og min kollega mener at vores dag er kedeligere end i filmen..