Viser opslag med etiketten yngste-pige. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten yngste-pige. Vis alle opslag

fredag den 18. januar 2013

Så er vi vist igang

Det nye år er vist startet, jeg er allerede en uge bagud. I hvert fald så troede jeg der var fire uger til ferien, men der er vist kun tre....

Mit nytårs-skriv som jeg troede kun lå som en kladde fordi det ikke var færdigt har jeg åbenbart udgivet.

Mest fordi jeg slet ikke kan huske hvornår jeg sidst har arbejdet SÅ meget. Næsten alle aftener sidder jeg og arbejder, mindst fra kl ca 8 til sent. Enkelte dage har jeg arbejdet næsten uafbrudt fra morgen til sen aften. Kun ½ times pause til madlavning og hurtigspisning blev det til en af dagene. Tilgengæld så har jeg haft fornøjelsen af en ghost-writer i profesional forstand. Hold da helt op et flot resultat, måske jeg skulle overveje det samme her på bloggen (så kunne det også være det kom noget på)

Jeg tog min beslutning om min jobfremtid før denne vanvittige arbejdsperiode, men den bliver kun forstærket af at det er så slemt. Yngste-pigen har flere gange ytret at jeg arbejder for meget. Det må jeg tage til mig, for ja, lige pt er det helt i skoven og det bliver også ændret. Hvad det lige ændres til må tiden (forhåbentlig snart) vise.

Ellers så går tiden med at snart-teen-pigen forbereder sig til galla-fest, med invitation af partner, fint tøj, lanciers og høje hæle. Moderen instruerede hende i at bruge hendes sunde fornuft og prøve at danse lidt rundt i skoene inden hun købte dem. Så hun kom hjem med et par, med højere hæle end nogen af mine (lidt af en bedrift skal det lige siges) 'men så er der også plateau foran, så de er slet ikke så høje!' Var svaret på mine protester. 'jeg er bare lige så fornuftig som dig, mor' var en anden af kommentarerne.

Jeg selv render rundt med en forstuvet ankel. Jeg landede simpelthen forkert efter en blokade til volley. De første par dage gjorde det meget ondt. Der rendte jeg rundt i cowboybukser og løbesko på arbejdet. Så gik jeg over til almindeligt tøj og snart-teen-pigens sneakers (hurra for samme sko-størelse) da det er netop gået op for mig at jeg ikke ejer flade sko -ud over træningsko....mine alternative sko er også blevet lystigt kommenteret de sidste par dage.

Yngste er rendt ind i noget overbelastning af hælen. Syv timers ugentlig træning er åbenbart i overkanten. Så nu står den på idræts-fys, vi håber han kan hjælpe uden at det kræver den helt store pause, ellers må hun jo vente til næste år med at komme med til konkurence.

fredag den 28. december 2012

Julemads-ordbog

Yngste pigen har tilføjet endnu et 'ord' til julemadsordbogen.

Først kom citron-kurt, som er hendes version af lemon curd, familiens foretrukne tilbehør til ris ala mande.

I år kom så Confetti Canard, istedet for Confit de canard. Det lyder også meget mere festligt...

fredag den 21. september 2012

stille fredag aften

Yngste-pigen er på træningsweekend med gymnastikholdet. Hun og et par kilo lasagne eller tre blev smidt af i eftermiddags. Det bliver garanteret en hyggelig weekend. Selvom moderen syntes at det der smidighedstræning snart går til yderligheder (eller også er det fordi jeg stive løbe/fodbold-menneske bare skal lade være med at sammenligne med mig selv).

Snart teen-pigen er til 7. klassernes fest på ungdomsklubben. Hun stak af med en pose tøj og tre kilo make-up før aftensmaden. Det der især undrer mig her er hvordan det kan være at jeg der lignede en (blå) panda i den alder nu har en datter som forstår at bruge tøj og make-up på en måde så hun ligner en million!!?!

Jeg selv sidder og overvejer om jeg skal se en film til fra filmstriben. Jeg er nu ved at være en smule mæt af alle de film -og en smule rastløs. Jeg overvejer om jeg er frisk nok til fitness imorgen, det er jeg nok ikke, men alligevel... jeg har kun spillet en enkelt fodboldkamp hele denne uge.

torsdag den 13. september 2012

Hverdagen i trædemøllen

Jeg ville egentlig skrive et indlæg igår og ville bare lige finde et enkelt indlæg fra min gamle blog at linke til. og så gik hele aftenen med at læse 2007 og 2008 næsten helt igennem, uden at jeg fik skrevet noget. Midt i alt tilbageblikket kom jeg også fra hvad det præcis var jeg søgte. Men jeg fik perspektiveret min nuværende trædemølle med den daværende, det var vist også noget af det jeg søgte, men det enkelte indlæg fra dengang som skulle belyse det fandt jeg aldrig, selv om jeg syntes at kunne huske overskriften.

Dagene i denne uge er gået med trædemøllen; op, arbejde, hjem, mad, i seng. Mandag er jo min volleydag, tirsdag var yngstepigen til springgymnastik onsdag snart-teen-pigen til volley og yngste hos en kammerat så manden og jeg smuttede i byen og spise efter arbejde.

Noget af det som er anderledes nu i forhold til dengang er selvfølgelig at jeg holder meget af mit job. Når man bruger så mange timer på jobbet, så er det vigtigt at man har det godt og sjovt på arbejdet. Noget andet er at børnene er blevet størrer, så jeg (vi) hænger ikke længere i den samme klokke-snor, pigerne går selv hjem, ofte har de fritidsaktiviteter. Derudover har vi stort fokus på at lave ting sammen og hver for sig som vi holder af og syntes er sjove. Vi har indført en  'ting vi gerne vil lave' tavle på køleskabet hvor alle kan smide en post-it op med ønsker til aktiviteter, som vi så prøver at få lagt i kalenderen med jævne mellemrum. Lige pt hænger der et ønske fra yngste om at komme til byen og købe tøj med mor, et familie ønske om at komme til Kragerup gods og klatre (igen), tur til nationalmuseet og tur til stevnsfortet. Det tager nogen gange lidt tid før vi får ført det ud i livet, men det giver et fokus på at huske de ting vi syntes er sjove.

I dag er jeg hjemme, snart-teen-pigen har ondt i halsen og feber, yngste skal til spring igen.

Hun er til træning 7½ time om ugen. Plus alt det hun træner selv herhjemme. Både håndstand, vejrmølle og araberspring laver hun så snart hun kan, og så træner hun ikke blot rytmeserien men også enkelte momenter til serien og smidighed. Tænk at vi har været bekymret for om hun havde fokus nok da hun var mindre. Men når det er lysten som driver det så går det jo lettere.

På arbejdet er det nu snart ved at gå op for mig at jeg skal skifte mine ualmindelig søde kolleger ud med nogle nye. De kan jo også sagtens være søde, men jeg kommer nu til at savne de nuværende. Heldigvis skal jeg jo så ikke så langt væk. Kun en etage. Men jeg kommer til at savne at grine helt så meget, næsten hele dagen og at kaste med stress-bolde efter hinanden og hvad vi ellers finder på af skøre ting.

Men samtidig så bliver det også så godt at få nye arbejdsopgaver.

onsdag den 5. september 2012

Opsamling

Jeg er allerede igen begyndt at tænke i blog-indlæg. Vinkler historien i mit hovede og tænker den må jeg lægge op. Men når jeg så er ved en computer kan jeg ved gud ikke huske det. Blank. Måske var det derfor jeg holdt så lang en pause?

Nå men så må det blive en opremsning af de seneste dage, krydret med en enkelt historie eller to om yngste-pigen, dem kan jeg trods alt godt huske.

Lørdag var en dag på langs, tømmermandsramt var jeg. Men da vi var alene hjemme måtte vi ud at spise om aftenen og hvordan jeg lige der syntes at 'fruit de mer' lød supergodt ved jeg ikke rigtig, men jeg kan afsløre at østers, havsnegle og små og store muslinger ikke går så godt til tømmermænd. Tilgengæld så kan jomfruhummer og rejer med mayonnaise lige gå. Og jeg fik da taget livet af næsten en hel creme brulee.

Søndag gik med arbejdsdag på skolen.

Mandag med en smule hygge med familien, lidt sang med pigerne; jeg har fanget mig en myg. Vi prøvede at synge kanon men det gik ikke helt. Da jeg så er ved at få sportstøjet på, mens yngste er på vej i seng kommer hun og klapper mig på maven: du har en tønde fuld af fedt! udbryder hun. Nu syntes jeg snart at de sandheder fra børn og fulde folk er nok.

Så var det tid til volley sent mandag. Det er muligt at smutte klokken 22, men det sjoveste spil er altid til sidst (når dem som ikke gidder spille ½ time mere er smuttet) så det blev sent.

Tirsdag stod den på seminardag med arbejdet. En lang dag med foredrag i mange timer, men også god mad og godt selskab.

I aften mens snart-teen-pigen var til volley smuttede jeg til en enkelt fodboldkamp. Jeg skulle egentlig ikke have været med, da der er for meget på programmet i denne uge. Men ellers havde der været en spiller for lidt, så det var en for holdet. Vi vandt da også 3-1. Jeg spillede så sweeper, ikke lige yndlingspositionen, men vores foretrukne havde meldt afbud.

I morgen aften står den for første gang på svømning, jeg er lidt spændt.

Men inden jeg slutter for i aften og går i brædderne efter to dage i træk til midnat vil jeg lige fortælle om min entrepanante yngste datter.

Hun går jo på en mindre privatskole, men søger i området og via fritidsinteresser mange venner rundt omkring. Hun var så i mandags forbi den stores klub for at låne hendes nøgler da yngste var kommet af sted uden og det er samme sted som mange af kvarterets børn går.

Så i dag på vej hjem hvor hun meget belejligt havde glemt sine nøgler igen smutter hun derind. Spørger en voksen om hvem hun skal snakke med og bliver henvist til lederen som står for 3. klasses SFO/klubben. Hun får lov til at prøve og spørger om prisen og kommer så hjem og fortæller det hele og argumenterer godt for at der skal hun gå nu. Jeg tror lige vi klapper hesten en månedstid endnu, men ellers så får hun lov hvis interessen fortsætter. Sådan et initiativ skal da (på et tidspunkt) belønnes.

fredag den 31. august 2012

De bliver jo størrer

Dette skulle egentlig være en 'Arrrg jeg er for træt til at tage til firmafest i aften' tirade. Yngste-pigen har hostet hele natten og min lænd klager over at have sovet på pigeværelset på en ikke alt for komfortabel madras.

Men så kom jeg til at læse med hos Frederikke og man forundres over at vi til snart alle tider bliver overraskede over hvor store de bliver de unger.

snart-teen-pigen går i 7. har fysik og kemi (moderen elsker at lave hendes lektier---øhhm host -hjælpe med lektierne) er blevet en kvinde (!), shopper mere tøj end jeg osv. Til forældremøderne diskuteres alkoholpolitik og andre 'spændende' ting.

Men sjovt nok, så er det mest yngste jeg freaker over, ligesom Frederikke. Hun går i 3. klasse. Tager selv bussen til gymnastik, går selv hjem fra skole og på en eller anden måde så sker det så ubemærket. Når den store tager skridt i selvstændighedens retning så er man meget fokuseret på det, mens den lille bare glider ind i det, sådan næsten af sig selv.

Men hvordan det lykkes dem at blive så store uden at jeg bliver ældre, det må være det ultimative spørgsmål....

Tilbage til firmafesten: Det er faktisk for stor en fest til at det bliver rigtig sjov, og man kunne jo tage til volley og få rørt sig selv og ryggen lidt istedet....meeen jeg er jo glad for fester.....vi må se hvad det ender med.