Det nye år er vist startet, jeg er allerede en uge bagud. I hvert fald så troede jeg der var fire uger til ferien, men der er vist kun tre....
Mit nytårs-skriv som jeg troede kun lå som en kladde fordi det ikke var færdigt har jeg åbenbart udgivet.
Mest fordi jeg slet ikke kan huske hvornår jeg sidst har arbejdet SÅ meget. Næsten alle aftener sidder jeg og arbejder, mindst fra kl ca 8 til sent. Enkelte dage har jeg arbejdet næsten uafbrudt fra morgen til sen aften. Kun ½ times pause til madlavning og hurtigspisning blev det til en af dagene. Tilgengæld så har jeg haft fornøjelsen af en ghost-writer i profesional forstand. Hold da helt op et flot resultat, måske jeg skulle overveje det samme her på bloggen (så kunne det også være det kom noget på)
Jeg tog min beslutning om min jobfremtid før denne vanvittige arbejdsperiode, men den bliver kun forstærket af at det er så slemt. Yngste-pigen har flere gange ytret at jeg arbejder for meget. Det må jeg tage til mig, for ja, lige pt er det helt i skoven og det bliver også ændret. Hvad det lige ændres til må tiden (forhåbentlig snart) vise.
Ellers så går tiden med at snart-teen-pigen forbereder sig til galla-fest, med invitation af partner, fint tøj, lanciers og høje hæle. Moderen instruerede hende i at bruge hendes sunde fornuft og prøve at danse lidt rundt i skoene inden hun købte dem. Så hun kom hjem med et par, med højere hæle end nogen af mine (lidt af en bedrift skal det lige siges) 'men så er der også plateau foran, så de er slet ikke så høje!' Var svaret på mine protester. 'jeg er bare lige så fornuftig som dig, mor' var en anden af kommentarerne.
Jeg selv render rundt med en forstuvet ankel. Jeg landede simpelthen forkert efter en blokade til volley. De første par dage gjorde det meget ondt. Der rendte jeg rundt i cowboybukser og løbesko på arbejdet. Så gik jeg over til almindeligt tøj og snart-teen-pigens sneakers (hurra for samme sko-størelse) da det er netop gået op for mig at jeg ikke ejer flade sko -ud over træningsko....mine alternative sko er også blevet lystigt kommenteret de sidste par dage.
Yngste er rendt ind i noget overbelastning af hælen. Syv timers ugentlig træning er åbenbart i overkanten. Så nu står den på idræts-fys, vi håber han kan hjælpe uden at det kræver den helt store pause, ellers må hun jo vente til næste år med at komme med til konkurence.
Viser opslag med etiketten teen-pige. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten teen-pige. Vis alle opslag
fredag den 18. januar 2013
mandag den 10. december 2012
Julerier
Er det bare mig der har supersvært ved at finde julehyggen og roen i en heftig december måned? -og tiden til at blogge?
Når jeg kigger på kalenderen så er den blokket hel ud. Jeg er ellers seriøst glad for min elektroniske familiekalender.
Siden sidst har der været julefrokost. Og jeg holder jo svært af fester. Det er også blevet bemærket i min nye afdeling. Men det er også svært at være den tilbageholdende nye kollega når man stadig er i området og derfor kender langt over halvdelen af de 150 deltagere...Hjemme klokken over fire kostede den fest en dag i sengen.
Vi har været en tur i teateret og se en vaudeville over Peters jul på frilandsmuseet. Det var ok, men så heller ikke mere.
Jeg har også nået at være syg. Det er utrolig så udmattet man kan blive af mavehalløj.
Vi har haft gæster i weekenden, til en ualmindelig vellykket menu. Laks med æble-peberrods-salat til forret, chateau briand med jordskok-kartoffelmos, marinerede bønner og løg efter denne opskrift; super super lækkert, jeg kogte bare bønnerne i fire minutter før jeg kom løgene i og gav det hele tre minutter til og så selvfølgelig pebersauce til. Desserten blev creme brulee lavet med kaffebønner (jeg elsker bare den dessert). I processen fandt jeg ud af at snart teen pigen er en haj til at brænde dem. Til creme bruleen serverede jeg en kirsebærvin fra Frederiksdal, den er lidt dyr, men mums, det er helt fantastisk og ikke så meget mormor som man skulle tro.
En hel søndag er blevet spenderet som volley-coach for snart teen pigen. Det er nu ret sjovt også selv om de en gang imellem ikke lige præsterer helt i top, der får man virkelig prøvet sine motivationsevner (eller mangel på samme) af.
Jeg sidder lige nu i min sofa efter et par timers sofa-arbejde. Jeg har nu været i den nye afdeling i lidt over to måneder (selv om den første kun var på dele-tid) og jeg er ved at få opgaverne ind under huden. Det er sværere end jeg umiddelbart havde troet at skifte. Opgaverne er sådan cirka som jeg havde forventet, måske mere enspænder/analytisk end jeg umiddelbart havde troet og jeg savner de udadvente opgaver, selv om jeg regner med at der kommer flere af dem jo mere jeg kommer ind i det, så er det måske også begrænset hvor mange jeg får af dem så længe jeg bare er i et job-swop. Men det som er så forbandet svært er ikke længere at være eksperten. Heldigvis kan jeg mærke at mine nye kolleger er begyndt at søge mig for råd og diskussioner. Men jeg savner lidt at være oraklet som alle stoler på kan sit kram. Når det er sagt så er det nu engang nok meget sundt at komme ud på lidt dybere vand en gang imellem.
Og nu skrev jeg vand. Så kan jeg også lige opdatere på hvordan det går med svømningen. For det får fremad. Wu-huuu. Jeg har sidste gang crawlet 25 meter UDEN at måtte holde pause for at trække vejret. jeg gjorde det endda tre gange (med pause imellem). Så nu kan jeg snart ikke længere kalde det for drukne-træning. Men om jeg kan lære at svømme på en enkelt sæson så jeg kan crawle i de 400 m en mini-tri kræver, det tvivler jeg stadig på.
Når jeg kigger på kalenderen så er den blokket hel ud. Jeg er ellers seriøst glad for min elektroniske familiekalender.
Siden sidst har der været julefrokost. Og jeg holder jo svært af fester. Det er også blevet bemærket i min nye afdeling. Men det er også svært at være den tilbageholdende nye kollega når man stadig er i området og derfor kender langt over halvdelen af de 150 deltagere...Hjemme klokken over fire kostede den fest en dag i sengen.
Vi har været en tur i teateret og se en vaudeville over Peters jul på frilandsmuseet. Det var ok, men så heller ikke mere.
Jeg har også nået at være syg. Det er utrolig så udmattet man kan blive af mavehalløj.
Vi har haft gæster i weekenden, til en ualmindelig vellykket menu. Laks med æble-peberrods-salat til forret, chateau briand med jordskok-kartoffelmos, marinerede bønner og løg efter denne opskrift; super super lækkert, jeg kogte bare bønnerne i fire minutter før jeg kom løgene i og gav det hele tre minutter til og så selvfølgelig pebersauce til. Desserten blev creme brulee lavet med kaffebønner (jeg elsker bare den dessert). I processen fandt jeg ud af at snart teen pigen er en haj til at brænde dem. Til creme bruleen serverede jeg en kirsebærvin fra Frederiksdal, den er lidt dyr, men mums, det er helt fantastisk og ikke så meget mormor som man skulle tro.
En hel søndag er blevet spenderet som volley-coach for snart teen pigen. Det er nu ret sjovt også selv om de en gang imellem ikke lige præsterer helt i top, der får man virkelig prøvet sine motivationsevner (eller mangel på samme) af.
Jeg sidder lige nu i min sofa efter et par timers sofa-arbejde. Jeg har nu været i den nye afdeling i lidt over to måneder (selv om den første kun var på dele-tid) og jeg er ved at få opgaverne ind under huden. Det er sværere end jeg umiddelbart havde troet at skifte. Opgaverne er sådan cirka som jeg havde forventet, måske mere enspænder/analytisk end jeg umiddelbart havde troet og jeg savner de udadvente opgaver, selv om jeg regner med at der kommer flere af dem jo mere jeg kommer ind i det, så er det måske også begrænset hvor mange jeg får af dem så længe jeg bare er i et job-swop. Men det som er så forbandet svært er ikke længere at være eksperten. Heldigvis kan jeg mærke at mine nye kolleger er begyndt at søge mig for råd og diskussioner. Men jeg savner lidt at være oraklet som alle stoler på kan sit kram. Når det er sagt så er det nu engang nok meget sundt at komme ud på lidt dybere vand en gang imellem.
Og nu skrev jeg vand. Så kan jeg også lige opdatere på hvordan det går med svømningen. For det får fremad. Wu-huuu. Jeg har sidste gang crawlet 25 meter UDEN at måtte holde pause for at trække vejret. jeg gjorde det endda tre gange (med pause imellem). Så nu kan jeg snart ikke længere kalde det for drukne-træning. Men om jeg kan lære at svømme på en enkelt sæson så jeg kan crawle i de 400 m en mini-tri kræver, det tvivler jeg stadig på.
tirsdag den 13. november 2012
Twillight Breaking dawn part II
Jeg er jo så heldig at have et pigebarn i twillight alderen, så vi var på tøsetur til københavn for at se forpremieren her til aften.
Jeg er helt forspist, en burger på Halifax og et pund bland selv slik. Så er man også godt kørende til den knap to timer lange film.
Det der sket ikke i bogen, nåede jeg at tænke før tiøren faldt. Snart teen pigen og hendes veninders tiøre faldt først lidt senere. Men skønt at kunne klappe så meget bare fordi...skøn stemning også altså.
Og til sidst da alle skuespillerne blev vist frem var der rigeligt med pigehvin til Jacob, lidt mindre til Edward og så en enkelt mand som råbte HUArhh til Bella til stor morskab for hele biffen.
Nu står den på lidt afslapning inden hovedet rammer hovedpuden. Imorgen står den på endnu en forældresamtale. Jeg skal huske at skrive om den første på et tidspunkt -hvis jeg når det!?!
Jeg er helt forspist, en burger på Halifax og et pund bland selv slik. Så er man også godt kørende til den knap to timer lange film.
Det der sket ikke i bogen, nåede jeg at tænke før tiøren faldt. Snart teen pigen og hendes veninders tiøre faldt først lidt senere. Men skønt at kunne klappe så meget bare fordi...skøn stemning også altså.
Og til sidst da alle skuespillerne blev vist frem var der rigeligt med pigehvin til Jacob, lidt mindre til Edward og så en enkelt mand som råbte HUArhh til Bella til stor morskab for hele biffen.
Nu står den på lidt afslapning inden hovedet rammer hovedpuden. Imorgen står den på endnu en forældresamtale. Jeg skal huske at skrive om den første på et tidspunkt -hvis jeg når det!?!
søndag den 7. oktober 2012
Weekend
Jeg har seriøst trætte ben idag. Er i det hele taget meget meget træt.
Hele eftermiddagen til først ud på aftenen i går var jeg teen volley coach. Spændende men også trættende.
Det var fantastisk at opleve pigerne blive bedre som dagen gik. Fokus på spillet blev bedre, og så kom der mere kampgejst. Men jeg skulle lige finde ud af hvor meget der skulle skrues på knapperne. På et tidspunkt hvor spillet blev lidt for hektisk gik de nærmest i stå efter en time-out. Men det var svært at stå på sidelinien og kigge på. Hvert slag tog jeg nærmest i tankerne og især den sidste kamp om trediepladsen var medrivende. Stemmen led også overlast -der er meget larm i sådan en hal med fire fem kampe kørende hele tiden.
I dag skulle jeg så løbe de famøse 13.3 km i bakket tærren. Det gik faktisk rigtig godt. Det var ikke nær så slemt som jeg havde frygtet kun de sidste tre hundrede meter op af bakke var slemme at komme igennem. Jeg var kun nede og gå ved første vanddepot efter fire km ellers løb jeg hele vejen. Ret sejt efter kun seks-syv træninger i år (inklusive to 5 km løb). Jeg havde håbet på en tid mellem 1 time og 12 og en time og 15 minutter, men det var måske en smule optimistisk, dog er min hurtigste 5 km tid i år 25½ minut så helt ude i skoven var det måske ikke. Jeg endte da også på 1 time og 13 minutter rent. Mellemtiden på 10 km siger 54:48 også pænt hvis jeg selv skal sige det. Bagefter havde jeg det også som om jeg svævede, men kun i kort tid, så kom smerten og trætheden i benene.
Så det er med god samvittighed at jeg nu checker ind på sofaen.
Hele eftermiddagen til først ud på aftenen i går var jeg teen volley coach. Spændende men også trættende.
Det var fantastisk at opleve pigerne blive bedre som dagen gik. Fokus på spillet blev bedre, og så kom der mere kampgejst. Men jeg skulle lige finde ud af hvor meget der skulle skrues på knapperne. På et tidspunkt hvor spillet blev lidt for hektisk gik de nærmest i stå efter en time-out. Men det var svært at stå på sidelinien og kigge på. Hvert slag tog jeg nærmest i tankerne og især den sidste kamp om trediepladsen var medrivende. Stemmen led også overlast -der er meget larm i sådan en hal med fire fem kampe kørende hele tiden.
I dag skulle jeg så løbe de famøse 13.3 km i bakket tærren. Det gik faktisk rigtig godt. Det var ikke nær så slemt som jeg havde frygtet kun de sidste tre hundrede meter op af bakke var slemme at komme igennem. Jeg var kun nede og gå ved første vanddepot efter fire km ellers løb jeg hele vejen. Ret sejt efter kun seks-syv træninger i år (inklusive to 5 km løb). Jeg havde håbet på en tid mellem 1 time og 12 og en time og 15 minutter, men det var måske en smule optimistisk, dog er min hurtigste 5 km tid i år 25½ minut så helt ude i skoven var det måske ikke. Jeg endte da også på 1 time og 13 minutter rent. Mellemtiden på 10 km siger 54:48 også pænt hvis jeg selv skal sige det. Bagefter havde jeg det også som om jeg svævede, men kun i kort tid, så kom smerten og trætheden i benene.
Så det er med god samvittighed at jeg nu checker ind på sofaen.
fredag den 21. september 2012
stille fredag aften
Yngste-pigen er på træningsweekend med gymnastikholdet. Hun og et par kilo lasagne eller tre blev smidt af i eftermiddags. Det bliver garanteret en hyggelig weekend. Selvom moderen syntes at det der smidighedstræning snart går til yderligheder (eller også er det fordi jeg stive løbe/fodbold-menneske bare skal lade være med at sammenligne med mig selv).
Snart teen-pigen er til 7. klassernes fest på ungdomsklubben. Hun stak af med en pose tøj og tre kilo make-up før aftensmaden. Det der især undrer mig her er hvordan det kan være at jeg der lignede en (blå) panda i den alder nu har en datter som forstår at bruge tøj og make-up på en måde så hun ligner en million!!?!
Jeg selv sidder og overvejer om jeg skal se en film til fra filmstriben. Jeg er nu ved at være en smule mæt af alle de film -og en smule rastløs. Jeg overvejer om jeg er frisk nok til fitness imorgen, det er jeg nok ikke, men alligevel... jeg har kun spillet en enkelt fodboldkamp hele denne uge.
Snart teen-pigen er til 7. klassernes fest på ungdomsklubben. Hun stak af med en pose tøj og tre kilo make-up før aftensmaden. Det der især undrer mig her er hvordan det kan være at jeg der lignede en (blå) panda i den alder nu har en datter som forstår at bruge tøj og make-up på en måde så hun ligner en million!!?!
Jeg selv sidder og overvejer om jeg skal se en film til fra filmstriben. Jeg er nu ved at være en smule mæt af alle de film -og en smule rastløs. Jeg overvejer om jeg er frisk nok til fitness imorgen, det er jeg nok ikke, men alligevel... jeg har kun spillet en enkelt fodboldkamp hele denne uge.
søndag den 2. september 2012
det er altså ikke så godt....
Jeg prøvede at forklare snart-teen-pigen at det er vigtigt at jeg får rørt mig ellers så slår min ryg hurtigt knuder.
Det er altså ikke så godt, siger hun så.
Det er kun gamle mennesker som har dårlig ryg.
Tak for kaffe. Af børn og fulde folk, så er der vist ikke mere at sige til det...
Det er altså ikke så godt, siger hun så.
Det er kun gamle mennesker som har dårlig ryg.
Tak for kaffe. Af børn og fulde folk, så er der vist ikke mere at sige til det...
fredag den 31. august 2012
De bliver jo størrer
Dette skulle egentlig være en 'Arrrg jeg er for træt til at tage til firmafest i aften' tirade. Yngste-pigen har hostet hele natten og min lænd klager over at have sovet på pigeværelset på en ikke alt for komfortabel madras.
Men så kom jeg til at læse med hos Frederikke og man forundres over at vi til snart alle tider bliver overraskede over hvor store de bliver de unger.
snart-teen-pigen går i 7. har fysik og kemi (moderen elsker at lave hendes lektier---øhhm host -hjælpe med lektierne) er blevet en kvinde (!), shopper mere tøj end jeg osv. Til forældremøderne diskuteres alkoholpolitik og andre 'spændende' ting.
Men sjovt nok, så er det mest yngste jeg freaker over, ligesom Frederikke. Hun går i 3. klasse. Tager selv bussen til gymnastik, går selv hjem fra skole og på en eller anden måde så sker det så ubemærket. Når den store tager skridt i selvstændighedens retning så er man meget fokuseret på det, mens den lille bare glider ind i det, sådan næsten af sig selv.
Men hvordan det lykkes dem at blive så store uden at jeg bliver ældre, det må være det ultimative spørgsmål....
Tilbage til firmafesten: Det er faktisk for stor en fest til at det bliver rigtig sjov, og man kunne jo tage til volley og få rørt sig selv og ryggen lidt istedet....meeen jeg er jo glad for fester.....vi må se hvad det ender med.
Men så kom jeg til at læse med hos Frederikke og man forundres over at vi til snart alle tider bliver overraskede over hvor store de bliver de unger.
snart-teen-pigen går i 7. har fysik og kemi (moderen elsker at lave hendes lektier---øhhm host -hjælpe med lektierne) er blevet en kvinde (!), shopper mere tøj end jeg osv. Til forældremøderne diskuteres alkoholpolitik og andre 'spændende' ting.
Men sjovt nok, så er det mest yngste jeg freaker over, ligesom Frederikke. Hun går i 3. klasse. Tager selv bussen til gymnastik, går selv hjem fra skole og på en eller anden måde så sker det så ubemærket. Når den store tager skridt i selvstændighedens retning så er man meget fokuseret på det, mens den lille bare glider ind i det, sådan næsten af sig selv.
Men hvordan det lykkes dem at blive så store uden at jeg bliver ældre, det må være det ultimative spørgsmål....
Tilbage til firmafesten: Det er faktisk for stor en fest til at det bliver rigtig sjov, og man kunne jo tage til volley og få rørt sig selv og ryggen lidt istedet....meeen jeg er jo glad for fester.....vi må se hvad det ender med.
mandag den 20. august 2012
God opdragelse
Det er nu skønt når ens børn skal til at lære nogen af de ting man virkelig selv sætter pris på.
Der er en særlig fornøjelse forbundet med at videregive nogle af livets vigtigste ting.
Således drog jeg på tur med min store snart teen 7. klasses pige. Vi var i københavn på en rigtig shoppetur, bare hende og jeg, fra morgen til midt på eftermiddagen, med indlagt engergi-depot på cafe.
Jeg elsker simpelthen at gå rundt i byen. Alle disse mennesker man kan kigge på, synsintryk som inspirerer.
og så er det jo fantastisk at have en model med i byen som alt tøj ser godt ud på. Status på vej hjem var da også et par sko til mig og masser masser af tøj til teen-pigen.
Indlagt på turen var også hints til hvordan man finder rundt i byen, jeg kan selv huske de første par gange alene i København, så hun var opmærksom på hvor vi var og ikke mindst hvor de gode butikker ligger...
Der er en særlig fornøjelse forbundet med at videregive nogle af livets vigtigste ting.
Således drog jeg på tur med min store snart teen 7. klasses pige. Vi var i københavn på en rigtig shoppetur, bare hende og jeg, fra morgen til midt på eftermiddagen, med indlagt engergi-depot på cafe.
Jeg elsker simpelthen at gå rundt i byen. Alle disse mennesker man kan kigge på, synsintryk som inspirerer.
og så er det jo fantastisk at have en model med i byen som alt tøj ser godt ud på. Status på vej hjem var da også et par sko til mig og masser masser af tøj til teen-pigen.
Indlagt på turen var også hints til hvordan man finder rundt i byen, jeg kan selv huske de første par gange alene i København, så hun var opmærksom på hvor vi var og ikke mindst hvor de gode butikker ligger...
Abonner på:
Opslag (Atom)