Så er vi vist igang

Det nye år er vist startet, jeg er allerede en uge bagud. I hvert fald så troede jeg der var fire uger til ferien, men der er vist kun tre....

Mit nytårs-skriv som jeg troede kun lå som en kladde fordi det ikke var færdigt har jeg åbenbart udgivet.

Mest fordi jeg slet ikke kan huske hvornår jeg sidst har arbejdet SÅ meget. Næsten alle aftener sidder jeg og arbejder, mindst fra kl ca 8 til sent. Enkelte dage har jeg arbejdet næsten uafbrudt fra morgen til sen aften. Kun ½ times pause til madlavning og hurtigspisning blev det til en af dagene. Tilgengæld så har jeg haft fornøjelsen af en ghost-writer i profesional forstand. Hold da helt op et flot resultat, måske jeg skulle overveje det samme her på bloggen (så kunne det også være det kom noget på)

Jeg tog min beslutning om min jobfremtid før denne vanvittige arbejdsperiode, men den bliver kun forstærket af at det er så slemt. Yngste-pigen har flere gange ytret at jeg arbejder for meget. Det må jeg tage til mig, for ja, lige pt er det helt i skoven og det bliver også ændret. Hvad det lige ændres til må tiden (forhåbentlig snart) vise.

Ellers så går tiden med at snart-teen-pigen forbereder sig til galla-fest, med invitation af partner, fint tøj, lanciers og høje hæle. Moderen instruerede hende i at bruge hendes sunde fornuft og prøve at danse lidt rundt i skoene inden hun købte dem. Så hun kom hjem med et par, med højere hæle end nogen af mine (lidt af en bedrift skal det lige siges) 'men så er der også plateau foran, så de er slet ikke så høje!' Var svaret på mine protester. 'jeg er bare lige så fornuftig som dig, mor' var en anden af kommentarerne.

Jeg selv render rundt med en forstuvet ankel. Jeg landede simpelthen forkert efter en blokade til volley. De første par dage gjorde det meget ondt. Der rendte jeg rundt i cowboybukser og løbesko på arbejdet. Så gik jeg over til almindeligt tøj og snart-teen-pigens sneakers (hurra for samme sko-størelse) da det er netop gået op for mig at jeg ikke ejer flade sko -ud over træningsko....mine alternative sko er også blevet lystigt kommenteret de sidste par dage.

Yngste er rendt ind i noget overbelastning af hælen. Syv timers ugentlig træning er åbenbart i overkanten. Så nu står den på idræts-fys, vi håber han kan hjælpe uden at det kræver den helt store pause, ellers må hun jo vente til næste år med at komme med til konkurence.

solrig sensommerdag

Sikke en dejlig dag. Vi sov længe alle sammen. Klokken halv ti, stod jeg op og satte på morgenbordet til en rigtig søndagsmorgenmad; ud over de sædvanlige youghurter og havre&rugfras kommer der kaffe, boller, ost, honning, nutella, juice og friske appelsiner og grapefrugter på bordet.

Mens vi sad og spiste talte vi om dagens muligheder. Fordi yngste skal til gymnastik klokken to giver det lidt færrer udflugtsmuligheder. Men vi blev hurtigt enige om arbejdermuseet, selv om det ikke er på vores 'ting vi har lyst til at lave' liste.

Vi kom af sted og nød alle udstillingen, ungerne elskede børneudstillingen hvor man må lege og pille ved alting. Selv manden fik ikke alt for meget næseblod over 'propagandaen' (måske fordi han ikke var inde og se Stauning udstillingen?).

Cafe og Ølhalle var fuldt booket, så vi kunne ikke tage frokosten der. I stedet var vi nede forbi torvehallerne. Et dyrt men dejligt bekendtskab. Først en runde rundt. Det kostede kun en pakke nyristede kaffebønner og to poser nødder. Så var det tid til frokost.

Det smarte ved torvehallerne er at man kan købe maden forskellige steder når man er en kræsen familie som vores. Så det blev til tapas, sandwiches, brød, parmesan-ost og rosmarin-fritter med trøffelmayo fra tre forskellige steder.

Det var så godt at vi tilsidst var nød til at smutte for at nå at aflevere yngste til gymnastikken.

Snart-teen pigen blev smidt af hos en veninde på vej hjem.

Så har det været have-tid. Græsset blev slået af robotten men jeg gik og klippede og bandt op. Jeg kunne tage to store buketter georginer og da jeg i forvejen har en på bordet smuttede jeg lige over til mor med den ene. Hun gav en kop kaffe som tak.

Den anden buket tror jeg bliver til en veninde som jeg lige skal forbi i aften. Aftensmaden bliver vist bare lidt brød efter at både morgenmad og frokost var af de størrer.

Ellers så skal jeg have lavet to-go grød-blanding klart til ugens mellemmåltider for hele familien, kogt pasta så der hurtigt kan laves pasta-salat til madpakkerne og sikre at der er både laks og grove tortillas til den stores wrap-madpakke-mad. På den måde kan næste uges madpakker forhåbentlig blive spændende nok til at de bliver spist.

Opskriften på to-go grød var en jeg fandt i et I Form blad. Blandingen består af havregryn, chiafrø, hakkede mandler, tørret frugt  (her er favoritten blåbær men rosiner er et mere budget venlig udgave), stevia-sukker/sødemiddel og citronskal og kanel som smagsgivere. Det er chiafrøene som gør udslaget. Når jeg har lavet en stor portion blanding så får pigerne og jeg en lille bøtte med som der så kan hældes en kopfuld kogende vand på. Havregrynene svulmer lidt op, men bliver ikke rigtig til grød, chiafrøene derimod klistre det hele sammen ret hurtigt så efter et minut eller to kan det røres sammen til en god grød som smager dejligt. Jeg laver det af 200 g havregryn, 4 spiseskefulde af hver ingrediens, skallen af en citron og en teskefuld eller to af kanelet.

Indtil videre har det kun kunne holde en halv uge, så jeg overvejer at fordoble portionen.

De bliver jo størrer

Dette skulle egentlig være en 'Arrrg jeg er for træt til at tage til firmafest i aften' tirade. Yngste-pigen har hostet hele natten og min lænd klager over at have sovet på pigeværelset på en ikke alt for komfortabel madras.

Men så kom jeg til at læse med hos Frederikke og man forundres over at vi til snart alle tider bliver overraskede over hvor store de bliver de unger.

snart-teen-pigen går i 7. har fysik og kemi (moderen elsker at lave hendes lektier---øhhm host -hjælpe med lektierne) er blevet en kvinde (!), shopper mere tøj end jeg osv. Til forældremøderne diskuteres alkoholpolitik og andre 'spændende' ting.

Men sjovt nok, så er det mest yngste jeg freaker over, ligesom Frederikke. Hun går i 3. klasse. Tager selv bussen til gymnastik, går selv hjem fra skole og på en eller anden måde så sker det så ubemærket. Når den store tager skridt i selvstændighedens retning så er man meget fokuseret på det, mens den lille bare glider ind i det, sådan næsten af sig selv.

Men hvordan det lykkes dem at blive så store uden at jeg bliver ældre, det må være det ultimative spørgsmål....

Tilbage til firmafesten: Det er faktisk for stor en fest til at det bliver rigtig sjov, og man kunne jo tage til volley og få rørt sig selv og ryggen lidt istedet....meeen jeg er jo glad for fester.....vi må se hvad det ender med.

Pyh en dag....

Jeg er alene hjemme, det er nu ok, men lægger alligevel et vist pres, da jeg bestemt ikke er god til morgener, slet ikke når jeg har været til konference med middag dagen før.

Jeg kom da også afsted ½ time senere end normalt, med yngste hjemme endnu da hun manglede nogle lektier og skulle møde kl 9.

Trafikken var selvfølgelig forfærdelig, det stod jo ned.

Arbjedet trak ud. Ingenting virkede og denne travle dags arbejde kunne først starte klokken to, efter alverdens hvad gør vi nu?-panik-planlægningsmøder efter et system-nedbrud i nat.

Ud af døren i let løb ~ hente yngste ~hente næste-teen-pigen ~ køre til byen ~ shoppe gymnastik sko til begge piger ~ proppe lidt mad i munden på dem ~ sætte næsten teen-pige af til sport ~ køre hjem med yngste ~ handle ~ forældremøde ~ hjem og putte piger ~ arbejde et par timer for at indhente det der manglede i formiddags ~ falde lidt til ro....

Det kunne simpelthen ikke lade sig gøre hvis ikke næsten-teen-pigen ikke selv kunne tage bussen til og fra sport og hvis ikke yngste-datteren kunne være alene hjemme. Heldigvis er det jo de færreste dage som ser sådan her ud. Selv om de næste par uger er godt pakkede.