Nåårh ja

Nu kan jeg huske hvorfor den gamle blogløb ud i sandet. Så meget er der jo heller ikke at skrive om i en almindelig leverpostej-familie af en mor som hverken er politisk engageret eller indigneret.

Når man ikke er midt i en 'what am I doing with my life' krise, eller rejser verden rundt på spændende rejer (faktisk generer det mig en smule at jeg ikke skrev i 2011, mit hidtil mest rejsende år) når børnene er så store at det hele kører på skinner, kalenderen er fyldt med de sædvanlige gøremål, der ikke længere er de store opdragelsesmæssige spørgsmål ja så føles det at skrive her egentlig som dels en træningslog, dels som en; se hvor fantastisk mange spændende ting vi har tid/overskud til at lave. Hvilket jeg egentlig ikke syntes der er -tid og overskud altså.

Hele denne uge har jeg i hvert fald nærmest faldet omkuld på sofaen til en lille lur. Men jeg er heller ikke på toppen, jeg har blandt andet væske på det højre øre. Det voksne ørebarn. Jeg bruger næsespray og otovent så må vi se om det kan holde ørelægen fra døren. Faktisk holder jeg meget af at dovne og slappe af, det kan klart anbefales :-)

Men jeg kan da vise den nye elektroniske udgave af familie-kalenderen her i huset:

Det her er næste uge. Men de gentagne ting som min lilla volley om mandagen og svømning om torsdagen, yngste-pigens gule spring tirsdag og torsdag, snart-teen-pigens volley og ridning onsdag og fredag, samt mandens blå volley om fredagen er jo altid på. Så er der de røde hele-familien arrangementer og et par andre småting på.

Men her til kan vi så lægge ridning om lørdagn og spring om søndagen for yngste, og snart-teen-pigen skal til at ride om søndagen også.

På en eller anden måde så ser programmet værrer ud på en elektronisk kalender, måske fordi vi alle står oven i hinanden. Når pigerne selv tager bussen til spring og volley og vi kun skal hente hver anden gang og især fordi der ikke længere skal hentes børn i institutioner så hænger hverdagen bare så meget bedre sammen.

Hvor meget det betyder for mig at have tid til træning, både den sjove som volley om mandagen, den hårde som crossfit som jeg tager en tirsdag eftermiddag eller onsdag morgen og svømningen (den koordinerede drukning som jeg også kalder den) som er den del af mit personlige udviklingsmål er svært at forklare.At have mig-tid på den måde er selvfølgelig en luksus, men også nærmest en nødvendighed hvis jeg ikke skal ende som en sur gammel gimpe. Det giver mig overskud til at være der for familien herhjemme og kollegerne på jobbet.

Du kan læse om at oprette google calendar her

Men ellers så overvejer jeg også denne løsning, eller noget der minder om, altså en tablet som står/hænger fremme hele tiden og som også viser billder og lyd. Det må være mit næste projekt herhjemme...