Glemsom

Hmm, der er måske lidt for meget fart over feltet lige pt. I hvert fald så er jeg lidt for glemsom lige pt.

Jeg glemmer min vandflaske til volley, mit sjippetov til fitness (det var nu heller ikke særlig godt selv om det var købt specielt til crossfit, det skulle være godt til double unders) Jeg glemmer mit ID kort (som også er kantinekort) -tror jeg, det viste sig at jeg havde det med i tasken. Fandt jeg ud af da jeg febrilsk ledte efter det på jakken fra dagen før.

Men ellers går det godt. Jeg drømmer utrolig meget om ny bil til foråret. Eller rettere nr to bil. Jeg er lidt rigelig længe på arbejde når manden skal nå at aflevere mig, køre 20 minutter til hans arbejde, arbejde sine 8 timer og så køre og hente mig bagefter. Det er nu lettere når man ikke er afhængig af hinanden, så den ene (læs: mig) kan køre tidligt mens manden ordner madpakker og sender unger afsted (lige nu kører vi ca samtidig og nogen gange før ungerne kører/går i skole) og så komme hjem og have lidt eftermiddag sammen med dem.

Twillight Breaking dawn part II

Jeg er jo så heldig at have et pigebarn i twillight alderen, så vi var på tøsetur til københavn for at se forpremieren her til aften.

Jeg er helt forspist, en burger på Halifax og et pund bland selv slik. Så er man også godt kørende til den knap to timer lange film.

Det der sket ikke i bogen, nåede jeg at tænke før tiøren faldt. Snart teen pigen og hendes veninders tiøre faldt først lidt senere. Men skønt at kunne klappe så meget bare fordi...skøn stemning også altså.

Og til sidst da alle skuespillerne blev vist frem var der rigeligt med pigehvin til Jacob, lidt mindre til Edward og så en enkelt mand som råbte HUArhh til Bella til stor morskab for hele biffen.

Nu står den på lidt afslapning inden hovedet rammer hovedpuden. Imorgen står den på endnu en forældresamtale. Jeg skal huske at skrive om den første på et tidspunkt -hvis jeg når det!?!

Ramt

Så blev jeg ramt af livets realiteter, eller bare en mand på fuldtidsarbejde. Det har så resulteret i 14 dage med næsten ingen fitness, jeg kom lige af sted i dag til en omgang ski-træning. Det er bare ikke lige så effektivt som crossfit. Ingen kvalmegrænse blev nået.

Ellers så er dagene jo tæt belagte med arbejde og huslige opgaver, krydret med alle vores fritidsaktiviteter.

Oven i så er jeg lidt træt, det er hårdt at få nye kolleger og nye opgaver. Jeg er træt når jeg endelig rammer sofaen herhjemme.

Tanken om bil nummer to er nu ikke længere en tanke, det er en plan som skal føres ud i livet. Transport på tværs af systemet for hovedstadsområdet er bare ikke muligt og det er trættende at køre sammen. Ikke mindst fordi jeg ender med at være på arbejde i en ekstra time om dagen, da manden jo også lige skal nå sine timer. Men hvornår det lige bliver er ikke godt at vide.

En heldig vinder?

Jeg plejer ikke at være en heldig vinder. Ikke at jeg ikke er en vinder, for jeg deltager altid for at vinde og kan måske til tider være en smule anstrengende da jeg sjældent tager konkurence let.

Men når det kommer til lodtrækninger så plejer jeg aldrig at vinde. Jeg deltager gladeligt i blogland, produktkonkurence. Men jeg vinder ikke.

Sådan set indtil i går hvor jeg vandt en ferielejlighed på arbejdet. 14 dage tæt på Venedig i en lækker stor lejlighed til næsten ingen penge. Dejligt så er ferien til næste sommer næsten på plads. Så skal vi bare have bestemt om vi skal køre eller flyve. Skal vi flyve koster det mindre end lejligheden, men så skal vi også leje bil og det koster ca det samme. Men vi får alt i alt 14 dage for lidt over det halve af hvad 14 dage på Playitas kostede denne sommer.

Så mangler det bare at jeg også vinder et værk i kunstklubben og et par millioner i lotto ;-)

Det er dyrt

Det er lidt dyrt at have en pre-teen og selv kunne huske hvordan det var ikke at have råd til alle de lækre mærker. Måske forkæler jeg hende lidt. Men sådan er det nu engang.

Men ellers så fylder oplevelser lidt på budgettet lige pt.

Lige om lidt skal vi ind og se Twillight for-premiere. I sådanne tilfælde er det rart at have en pre-teen man kan undskylde sig med. Men ret beset så er jeg en Twillight-mom. Men jeg har jo også altid været en uforbedrelig romantiker. Jeg elsker Stolthed og Fordom, North and South ect BBC miniserier har plads på min reol. Det samme har fantasy; Harry Potter, det gyldne kompas, alt af Josefien Ottesen og Lene Kaaberbøl, jeg elsker det næsten højere end ungerne. Men så en fin kombination af romantik og fantasy; whats not to like?

Måske det er en smule barnligt, men jeg er ligeglad, når man først har klaret en omgang arbejde (inkluderet ret så meget læsning) ungerne, deres lektier, vasketøj og så videre så trænger jeg til noget godt. Eftersom jeg ikke ser TV så er fantasy og romance (chick flicks) min indulgence.

Jeg venter lige nu på et par sæsonner Bones og tredie sæson af Downton Abbey og så kommer der snart en pakke fra Bravissimo min yndlings undertøjs-pusher. Jeg har stort set ikke købt BHer andre steder fra i årevis hvis man bruger D skål eller størrer kan de klart anbefales. Jeg har også købt en del kjoler fra deres tøj-afdeling hvor der er ekstra plads til attributterne i tøjet.

En anden ting der skal bruges penge på lige nu er Depeche mode billetter. Jeg skal ind og se dem med samme veninde som jeg var inde og se the hits tour med. Glæææææder mig....

Forviklinger

De seneste gange jeg har været i London har jeg valgt et andet hotel en det arrangørerne anbefalede, af den simple grund at Themsen ligger imellem hotellet og arrangøren af kursus/informations dag. Så da jeg skulle bestille hotel til det kursus som jeg var på for en lille måned siden, ja så bestilte jeg igen ikke det anbefalede hotel, og selvfølgelig bestilte jeg det uden mulighed for ombooking.

Tre dage før afgang taler jeg med en kollega som også skal med. Ha -jeg skal bare ikke med båden hver morgen for jeg bor på den rigtige side, driller jeg ham i min uvidenhed (ate) men ak nemisis rammer mig da han tørt konstaterer at kurset blev afholdt på hotellet og ikke hos arrangøren....

Så meget for at være smartere end gennemsnittet. Det viste sig dog at jeg alligevel trak det længstre strå for det var på min side af Themsen at alle de gode restauranter lå.

Mandag i denne uge var en skøn morgen. Meget atypisk, for normalt er det en kamp at komme igennem morgenen første dag efter en ferie. Pigene bliver sendt af sted og jeg sætter mig ind i bilen og kører af sted. I godt humør. Halvvejs på vej til arbejdet nævner studieværten at nu er klokken tyve i ni. Jeg griner lidt af ham og tænker at han har set forkert....tænker en gang til og overvejer om vi har skiftet til normaltid i weekenden. Men ak, jeg har simpelthen ikke bare sat vækkeuret en time for sent jeg har hele morgenen hver gang jeg har set på uret, enten for mig selv eller fordi snart-teen pigen har spurgt om klokken set en time forkert.

Pigerne var lidt forudrettede da vi sås senere; mor jeg kom altså for sent i skole. Jeg kom i det mindste ikke for sent, det er en af fordelele ved at have flextid.

Nåårh ja

Nu kan jeg huske hvorfor den gamle blogløb ud i sandet. Så meget er der jo heller ikke at skrive om i en almindelig leverpostej-familie af en mor som hverken er politisk engageret eller indigneret.

Når man ikke er midt i en 'what am I doing with my life' krise, eller rejser verden rundt på spændende rejer (faktisk generer det mig en smule at jeg ikke skrev i 2011, mit hidtil mest rejsende år) når børnene er så store at det hele kører på skinner, kalenderen er fyldt med de sædvanlige gøremål, der ikke længere er de store opdragelsesmæssige spørgsmål ja så føles det at skrive her egentlig som dels en træningslog, dels som en; se hvor fantastisk mange spændende ting vi har tid/overskud til at lave. Hvilket jeg egentlig ikke syntes der er -tid og overskud altså.

Hele denne uge har jeg i hvert fald nærmest faldet omkuld på sofaen til en lille lur. Men jeg er heller ikke på toppen, jeg har blandt andet væske på det højre øre. Det voksne ørebarn. Jeg bruger næsespray og otovent så må vi se om det kan holde ørelægen fra døren. Faktisk holder jeg meget af at dovne og slappe af, det kan klart anbefales :-)

Men jeg kan da vise den nye elektroniske udgave af familie-kalenderen her i huset:

Det her er næste uge. Men de gentagne ting som min lilla volley om mandagen og svømning om torsdagen, yngste-pigens gule spring tirsdag og torsdag, snart-teen-pigens volley og ridning onsdag og fredag, samt mandens blå volley om fredagen er jo altid på. Så er der de røde hele-familien arrangementer og et par andre småting på.

Men her til kan vi så lægge ridning om lørdagn og spring om søndagen for yngste, og snart-teen-pigen skal til at ride om søndagen også.

På en eller anden måde så ser programmet værrer ud på en elektronisk kalender, måske fordi vi alle står oven i hinanden. Når pigerne selv tager bussen til spring og volley og vi kun skal hente hver anden gang og især fordi der ikke længere skal hentes børn i institutioner så hænger hverdagen bare så meget bedre sammen.

Hvor meget det betyder for mig at have tid til træning, både den sjove som volley om mandagen, den hårde som crossfit som jeg tager en tirsdag eftermiddag eller onsdag morgen og svømningen (den koordinerede drukning som jeg også kalder den) som er den del af mit personlige udviklingsmål er svært at forklare.At have mig-tid på den måde er selvfølgelig en luksus, men også nærmest en nødvendighed hvis jeg ikke skal ende som en sur gammel gimpe. Det giver mig overskud til at være der for familien herhjemme og kollegerne på jobbet.

Du kan læse om at oprette google calendar her

Men ellers så overvejer jeg også denne løsning, eller noget der minder om, altså en tablet som står/hænger fremme hele tiden og som også viser billder og lyd. Det må være mit næste projekt herhjemme...