søndag den 30. september 2012

Griseløb

Pigerne og jeg har løbet griseløb her til formiddag. Det er så hyggeligt et løb og lige i vores baghave, eller i hvert fald tæt på. Vi plejer som regel at være med enten til forårs-udgaven eller efterårs udgaven.

Jeg havde egentlig kun meldt snart-teen-pigen og jeg til da yngste aldrig har været super glad for at løbe. Men hun mente at hun kunne sagtens løbe den alene, da hun jo godt ved at vi andre er hurtigere. Da hun så fandt ud af at en klassekammerat skulle med, så kunne hun jo løbe med ham.

Så vi var hele tre deltagere fra vores lille familie.

Snart teen-pigen fik en tid på 24 ½ minut, moderen på 25 ½, disse to tider må siges at være godkendt da vi stort set ikke har trænet i år. Siden DHL har jeg løbet een gang og været syg, snart-teen pigen har løbet et DHL mere og trænet to gange siden. Jeg hostede da også en del og måtte derfor ned at gå omkring de tre kilometer. Jeg er kun et halvt minut fra min hurtigste tid, mens snart-teen-pigen to minutter fra hurtigste tid.

Yngste-pigen kom ind på knap 34 minutter på hendes første fem kilometer nogensiden. De løber ikke mere end 3½ på skolen, så det må også siges at være godkendt.

Løbeskoene er nu pakket ned, forhåbentlig kan jeg nå en tur rundt i Londons gader, men jeg kan se at kursus-programmet er ret tæt, så måske bliver dette en af de få gange hvor jeg slæber dem med til ingen verdens nytte...

2 kommentarer:

  1. Så ville jeg stå tidligere op ;-) Men jeg er jo også lidt smånørdet, når det kommer til løb :-D

    SvarSlet
  2. Jeg plejer også at tage en løbetur ved at stå tidligere op, men nu må vi se...

    SvarSlet